Af Ritzau - 12/08-16 15:19

19-årig får straffen nedsat for drabsforsøg i Avedøre19-årig får straffen nedsat for drabsforsøg i Avedøre

Sidste år blev en mand stukket med kniv adskillige gange på Avedøre Station. 19-årig skal fem år i fængsel.

En 19-årig mand er fredag ved Østre Landsret blevet idømt fem års fængsel for et drabsforsøg på Avedøre Station sidste år.

Landsretten har mildnet straffen til den unge mand, der i byretten blev idømt seks års fængsel.

En 21-årig mand, der også er tiltalt i sagen, har derimod fået stadfæstet sin straf fra byretten, der lød på tre måneders fængsel, hvoraf 60 dage var gjort betinget.

Det var i maj sidste år, at den 19-årige mand stak en dengang 37-årig mand med kniv på Avedøre Station midt om natten.

Den 37-årige mand blev stukket seks gange i brystet og var i livsfare. Han slap imidlertid med livet i behold.

Sammen med den 37-årige var en dengang 30-årig mand. Han blev udsat for vold af begge dømte mænd.

Hændelsen blev omtalt i tv-programmet "Efterlyst". Det fik de to mænd til at melde sig til politiet.

Københavns Vestegns Politi, der efterforskede sagen, fik 40 henvendelser fra offentligheden, hvoraf nogle udpegede de to mænd med navns nævnelse.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress