19/01-16 13:35

Australsk tennishelt forlænger karrieren med sejrAustralsk tennishelt forlænger karrieren med sejr

Lleyton Hewitt er klar til anden runde og forlænger dermed karrieren med mindst én kamp ved Australian Open.

Den australske tennisspiller Lleyton Hewitt har forlængst meddelt, at Australian Open bliver hans sidste turnering på topplan, så hver eneste kamp i turneringen kan være hans karrieres sidste.

Tirsdag forlængede han karrieren med mindst én kamp, da han vandt i tre sæt over sin landsmand James Duckworth.

34-årige Hewitt vandt over sin 11 år yngre landsmand med 7-6 (7-5), 6-2 og 6-4.

Lleyton Hewitt har to gange vundet en grand slam-turnering, og han har deltaget i Australian Open i Melbourne ikke færre end 20 gange.

Til gengæld er det langt fra sikkert, at han får mere end en enkelt kamp yderligere. I anden runde venter nemlig den ottendeseedede spanier David Ferrer.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress