Af Ritzau - 29/09-16 12:14

Løkke: S vil sidde på hænderne og bruge alle pengeneLøkke: S vil sidde på hænderne og bruge alle pengene

Socialdemokratiet må skrue ambitionerne op før bred 2025-aftale, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Skønt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at han gerne ser Socialdemokratiet med i en 2025-aftale om dansk økonomi, så lægge han ikke skjul på, at partiet skal stile markant højere, hvis det skal ske.

Det rækker ikke kun at bruge råderummet, hvis Danmark skal udvikle sig. Det siger statsministeren efter en strid mellem Socialdemokratiet og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) om S-planen "Stol på Danmark".

Planen mangler 6,75 milliarder kroner ifølge Hjort, som Socialdemokratiet beskylder for at fuske med tallene.

- Vi skal have ambitionsniveauet op. Med mindre vi skaber mere vækst, så Danmark er 65 milliarder kroner rigere i 2025, er der simpelt hen ikke plads til at indfri de politiske ambitioner, som også Socialdemokratiet har, siger Lars Løkke Rasmussen.

Socialdemokratiet satser på, at det offentlige skal vokse 0,6 procent årligt. Der er ikke råd til væksten, hvis partiet ikke øger ambitioner, siger statsministeren.

I regeringens helhedsplan går danskerne i 2025 et halvt år senere på folkepension, ligesom SU reformeres med mere lån og mindre stipendium. Reformerne mangler hos Socialdemokratiet, mener Lars Løkke Rasmussen.

- Socialdemokratiets plan består i al sin enkelhed i, at man bruger alle de penge, der er, hvis man sidder på hænderne.

- De penge rækker ikke til at løse de pligtopgaver, vi står over for, med mindre man vil komme med skatteforhøjelser. Det har Socialdemokratiet ikke foreslået. Så skal penge tages fra råderummet.

Løkke peger på grøn omstilling, fordi PSO-afgiften er kendt ulovlig af EU-Kommissionen. Skat skal reformeres, og ejendomsvurderingerne skal fornys. Han vi ikke lave finanslov nu og helhedsplan i foråret.

- Nej. Det kan man ikke. Finansloven og 2025 er hinandens gensidige forudsætning, siger Lars Løkke Rasmussen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress