Af Ritzau - 22/01-16 18:56; Opdateret: 23/01-16 08:27

30 civile dræbt ved et luftangreb i Syrien30 civile dræbt ved et luftangreb i Syrien

Russiske angreb optrappet mod Islamisk Stat ved byen Deir Ezzor, der er belejret af jihadisterne.

storybild

Russiske bombefly stod bag luftangrebet. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Mindst 30 civile, deriblandt 13 børn, blev fredag dræbt ved et luftangreb i det østlige Syrien, oplyser overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

Det står ikke klart om luftangrebene i provinsen Deir Ezzor, som overvejende er kontrolleret af Islamisk Stat, blev udført af russiske fly eller af fly fra det syriske luftvåben, som støttes af russerne.

LÆS OGSÅ: Irakiske, iranske og afghanske asylansøgninger eksploderer

Ifølge overvågningsgruppen er otte kvinder blandt de dræbte under angrebene i Tabiyyah Jazeera, som ligger omkring 20 kilometer øst for provinshovedstaden Deir Ezzor city.

Snesevis af mennesker blev såret ved angrebet, og antallet af dræbte ventes at stige.

Overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder har et netværk af kilder over det meste af Syrien og er den mest anvendte kilde til overblik over dræbte og sårede i den syriske borgerkrig.

Det syriske regime udkæmper intense kamp mod IS-jihadister, som indledte en massiv offensiv mod Deir Ezzor i weekenden.

LÆS OGSÅ: Kurdisk kriger uden pas: Jeg er ikke en trussel mod Danmark

LÆS OGSÅ: Liberal Alliance vil stoppe asylansøgninger i to år

Kampene har kostet mindst 439 mennesker livet siden lørdag, siger den syriske overvågningsgruppe - deriblandt oprørere, militsfolk og civile, som er blevet henrettet af Islamisk Stat.

IS kontrollerer det meste af Deir Ezzor provinsen, men regimet fastholder dele af provinshovedstaden og en nærliggende militærlufthavn.

Islamisk Stat kontrollerer nu 60 procent af byen og har strammet en belejring af byen, hvor der stadig bor omkring 200.000 indbyggere.

Rusland er i en tæt alliance med det syriske regime omkring præsident Bashar al-Assads regering, og russiske fly blev i september sidste år sat ind for at støtte Damaskus.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress