Af Ritzau - 15/09-16 10:55; Opdateret: 15/09-16 13:09

Tysk butiksejer frifindes for pirateri på sit netværkTysk butiksejer frifindes for pirateri på sit netværk

Man kan ikke holdes ansvarlig for, hvad folk gør af ulovlige ting på ens offentlige netværk, siger EU-domstol.

En tysk butiksejer er ikke ansvarlig for, at musikpirater ulovligt downloadede musik på hans offentligt tilgængelige trådløse netværk.

Sådan lyder det torsdag i en afgørelse fra EU-Domstolen.

Sony havde oprindeligt krævet en bøde på 800 euro (cirka 6000 kroner) af manden for at bryde copyright-reglerne, selv om det ikke var ham, der havde downloadet det ulovlige materiale.

Men det kan man ikke, lyder det fra EU-Domstolen.

- Indehaveren af copyrighten er ikke berettiget til at afkræve kompensation på det grundlag, at netværket blev benyttet af en tredjepart til at krænke copyrighten, lyder det i afgørelsen.

Domstolen understreger dog, at ejeren af det netværket er forpligtet til at sikre netværket ordentligt med en sikker adgangskode.

Sagen blev oprindeligt indbragt for retten i München. Men her var man i tvivl om, i hvor høj grad netværksejerne kan drages til ansvar for brugernes handlinger.

Derfor bad den tyske domstol EU-Domstolen vurdere, hvordan sagen står i til EU-direktivet for internethandel, som regulerer af offentlige, trådløse netværk.

Men Malcolm Hutty, der er talsmand i Euroispa, der er en EU-lobbyorganisation for internetudbydere, venter ikke frit spil for sine medlemmer.

Dommen betyder ikke, at alle restaurant-, bar- og butiksejere rundt om i EU nu bare kan tilbyde wi-fi til alle gæster uden juridiske konsekvenser, som han ellers gerne så.

Det er den indskudte sætning omkring, at det altid er internetudbydernes ansvar at sikre deres netværk, der bekymrer ham.

- På den måde lader EU-Domstolen det være op til de nationale retsinstanser at vurdere, om det har været tilfældet i de enkelte sager, siger Malcolm Hutty.

Generelt er han dog glad for, at den tyske butiksejer blev frifundet. Euroispa mener, at internetudbydere i EU er bundet af alt for meget jura og regler.

- Den her dom giver dog en større grad af juridisk sikkerhed. Den kan bevirke, at vi nu vil se en dramatisk udvidelse af gratis wi-fi-udbydere over hele EU, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress