Af Ritzau - 23/10-16 11:27

Mand dør i villabrand i SkiveMand dør i villabrand i Skive

En ældre mand er fundet død efter en brand i en villa i Skive lørdag aften.

Brandfolk nåede ikke frem i tide, da der lørdag aften udbrød brand i en villa i Skive. Det lykkedes dem i hvert fald ikke at redde en person, der befandt sig i huset, der ligger på Brorsons Vej.

Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi til TV/Midt-Vest.

- Vi kan ikke sige, hvem den døde er, men vi har en mistanke om, at det er husets beboer, en 70-årig mand, der er indebrændt. Personen er ikke endeligt identificeret, siger vagtchef Gert Høeg.

Teknikere arbejder søndag på stedet for at finde årsagen til branden.

Ifølge TV/Midt-Vest var det naboen, der anmeldte branden klokken 18.13.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress