Af Ritzau - 17/09-16 12:41

Debut for omstridt lov - Belgien hjalp et barn med at døDebut for omstridt lov - Belgien hjalp et barn med at dø

Et barn med en dødelig sygdom har fået aktiv dødshjælp, oplyser belgisk kommission for medlidenhedsdrab.

Belgiske læger har for første gang givet aktiv dødshjælp til en mindreårig. Det sker, efter parlamentet for to år siden ophævede aldersgrænsen for medlidenhedsdrab.

Lederen for kommissionen, der administrerer aktiv dødshjælp i Belgien, vil til avisen Het Nieuwsblad, ikke oplyse detaljer om forløbet. Men han fortæller, at det drejede sig om et barn med en dødelig sygdom.

- Heldigvis er der kun meget få børn, hvor aktiv dødshjælp overvejes. Men det betyder ikke, at vi skal nægte dem retten til en værdig død, siger Wim Distelmans.

Efter parlamentets revision i 2014 af loven om aktiv dødshjælp blev Belgien det eneste land i verden, som tillader børn i alle aldre at vælge at dø.

De skal være i stand til selv at træffe beslutningen på et rationelt grundlag, og de skal være i de sidste stadier af en dødelig sygdom.

Også Holland tillader aktiv dødshjælp til børn, men her er aldersgrænsen 12 år.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress