Af Ritzau - 21/08-16 03:55

Sådan gik det danskerne ved OL lørdagSådan gik det danskerne ved OL lørdag

Viktor Axelsen sikrede Danmark en bronzemedalje ved OL lørdag, da han besejrede den kinesiske legende Lin Dan.

Danmark hentede endnu en OL-medalje lørdag, da badmintonspilleren Viktor Axelsen vandt bronzekampen over kinesiske Lin Dan i tre sæt.

Her er en oversigt over de danskere, der var i aktion i løbet af dagen:

Golf - fjerde runde, 18 huller: Nanna Koerstz Madsen og Nicole Broch Larsen.

Nanna Koerstz Madsen sluttede OL i Rio i fem slag under par. Det gav en samlet 13.-plads ved OL. Nicole Broch Larsen rejste sig lørdag med en runde i par efter sin mareridtsrunde fredag og ender som en samlet nummer 36.

Badminton - herresingle, bronzekamp: Viktor Axelsen.

BRONZE: Viktor Axelsen besejrede den kinesiske legende Lin Dan i tre sæt med cifrene 15-21, 21-10 og 21-17 og sikrede sig OL-bronze.

Kajak - firerkajak, finale: Emma Aastrand Jørgensen, Ida Villumsen, Henriette Engel Hansen og Amalie Ringtved Thomsen.

Den danske firerkajak på 500 meter sluttede på en samlet sjetteplads i OL-finalen i Rio.

Cykling - MTB, cross country: Annika Langvad.

Den forsvarende verdensmester og nummer et på verdensranglisten måtte nøjes med en placering som nummer 11 ved OL i Rio.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress