Af Ritzau - 12/09-16 05:15

Rektor: Tosprogede elever kan ikke få hjælp derhjemmeRektor: Tosprogede elever kan ikke få hjælp derhjemme

Det kan påvirke karaktererne, at tosprogede gymnasieelever er de første studenter i familien, siger rektor.

Mange gymnasieelever med anden etnisk baggrund end dansk er formentligt de første i deres familie, som kan se frem til at sætte en hue på hovedet, når studentereksamen er overstået.

Netop det kan være årsagen til, at gymnasieelevers etniske baggrund har stor betydning for, hvilken karakterer der bliver givet ved eksamensbordet. Det vurderer rektoren på Langkaer Gymnasium i Aarhus-forstaden Tilst, Yago Bundgaard.

På Langkaer Gymnasium har 80 procent af de nye 1.g'ere en anden etnisk baggrund end dansk.

- Det er absolut ikke deres begavelse eller deres vilje til at lære noget, den er gal med. Ofte er eleverne med den her baggrund førstegangsstudenter, og de kan ikke få hjælp og rådgivning hjemmefra i forhold til, hvordan skolearbejdet skal løses, siger han.

Tal fra Undervisningsministeriet viser ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at mens etnisk danske elever på gymnasialeuddannelser i perioden 2013-2015 i gennemsnit fik en karakter på 7,0, var tallet 5,8 for elever af udenlandsk herkomst.

Langkaer Gymnasium er blandt de gymnasier i Danmark, som har suverænt flest elever med anden etnisk baggrund end dansk. Gymnasiet er dog samtidig det 11. bedste i landet ifølge Dansk Erhvervs rangliste over gymnasier.

Hemmeligheden er ifølge Yago Bundgaard, at lærerne er meget tydelige med deres forventninger til eleverne.

- Det handler om at få eleverne til at turde blotte sig rent fagligt og se det som en ressource i undervisningen. At kunne lære af hinanden og hinandens fejl, men også at læreren kan stille tydelig mål for, hvad der skal nås, og hvornår det skal nås, siger han.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, kalder forskellen på 1,2 karakterpoint for markant og nedslående.

På trods af millioninvesteringer i blandt andet sprogstimulering af de mindste børn er der gået noget galt i børnehaverne og skolerne, konstaterer han.

- Vi kan helt ned i daginstitutionerne spore, at disse børn halter efter deres jævnaldrende, og det gab har man desværre aldrig fået lukket i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, siger han til Jyllands-Posten.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress