Af Ritzau - 17/09-16 11:43

R-leder kræver indflydelse på rød regeringR-leder kræver indflydelse på rød regering

Radikale vil have Mette Frederiksen (S) som statsminister med ny politik, siger partileder Morten Østergaard.

- Den såkaldt blå blok er åbenlyst ude af stand til at tage et ansvar. Så lad os da tage det valg.

Det siger De Radikales partileder, Morten Østergaard, lørdag til partiets landsmøde på Hotel Nyborg Strand med 600 delegerede.

Hvis De Radikale får de afgørende mandater efter næste valg, så får Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, ikke frit løb, forsikrer han.

- Så får vi ikke bare en ny statsminister, Så får vi en anden politik. Det, der trækker os til truget, er, at vi gør en forskel, fastslår Morten Østergaard.

- Det handler om at gøre det lettere for dem, der har det sværere end en selv, og dem, er kommer efter en selv. For os handler det om at gøre en forskel.

Den radikale partileder bliver mødt med taktfaste klapsalver, da han konstaterer, at det seneste år viser, hvad der sker, når De Radikale ikke har hænderne på rattet. Her henviser han blandt andet til klimatopmødet i Paris.

- Hvis vi havde haft hånden på rattet, havde vi ikke modtaget prisen som årets fossil, den mest håndbremseklyngende regering, siger Morten Østergaard.

De Radikale kæmper for, at pædagoger og andre, som arbejder med socialt svært stillede børn, får det bedre. Derfor vil De Radikale lade ældre arbejde et år længere fra 2025, så folkepensionen først kommer som 68-årig, forklarer han..

- Nogle siger: Hvilken forskel gør det egentlig for mig med De Radikale spelt-hjerner? siger Morten Østergaard.

Han lover at ændre offentlighedsloven. Hvis Socialdemokratrne og Venstre ikke er med på det, inden grundlovsdag 5. juni 2017, så går De Radikale alene, lover han til flere klapsalver.

Senere lørdag taler Østergaards forgænger, EU-kommissær Margrethe Vestager, til landsmødet. Også den tidligere radikale udviklingsminister Christian Friis Bach får ordet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress