Af Ritzau - 15/09-16 00:05

FCK-helten Cornelius bliver tændt af Champions LeagueFCK-helten Cornelius bliver tændt af Champions League

Andreas Cornelius udlignede til slutresultat 1-1 mod FC Porto. - Det var et godt mål, siger FCK-helten.

FC Københavns Andreas Cornelius scorede det vigtige 1-1-mål for det danske mesterhold onsdag aften i Champions League-udekampen mod FC Porto.

Angriberen forklarer en del af succesen med, at han er særligt tændt til kampe mod dygtige modstandere.

- Det er noget andet at spille Champions League-kampe. Når man har spillet mod de samme superligamodstandere ti gange, er det noget at spille Champions League-kampe, for det er ikke sikkert, at man får lov til at prøve det igen.

- Man skal virkelig være på sit højeste, før man kan præstere mod de her hold, ellers bliver det straffet. Det tænder mig ret meget, kan jeg mærke, siger Cornelius.

Angriberens mål faldt kort inde i anden halvleg, da han headede bolden forbi Iker Casillas. Med Cornelius' egne ord var det et godt mål.

- Det var fedt at score. Jeg synes også, at det var et godt mål. Jeg lagde mig bagest i feltet og fik et indlæg. Jeg tog bolden med, og bolden blev så prikket af forsvarsspilleren. Så lå den til hovedet, og jeg fik så headet den ind, siger Cornelius.

Han er glad for hele holdets indsats i 1-1-kampen, hvor FCK spillede i undertal 25 minutter på grund af en udvisning til Ján Gregus.

- Det var en fed kamp at spille. Jeg synes, at vi gjorde det rigtig godt - især i den periode, hvor vi var 11 mod 11. Til sidst blev det meget svært. Vi skulle forsvare den hjem, da vi blev ti mand, og vi står lidt dernede som en groggy bokser, der bare tog imod slag.

- Men det gik fint, vi fik et point, og det er et godt resultat, siger Cornelius.

Angriberen skal forsøge at score flere Champions League-mål om to uger, når Club Brugge gæster Telia Parken.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress