Af Ritzau - 23/11-16 11:29

USA og Rusland kæmper om at få udleveret Dropbox-hackerUSA og Rusland kæmper om at få udleveret Dropbox-hacker

Ifølge Tjekkiet har de to stormagter begge anmodet om at få udleveret mand, der menes at stå bag hackerangreb.

Både russerne og amerikanerne vil gerne have fingre i en mand, der menes at stå bag omfattende hackerangreb mod Dropbox, LinkedIn og Formspring.

Det oplyser Tjekkiets justitsministerium ifølge Reuters.

Manden blev anholdt i Tjekkiet, og det er derfor de tjekkiske myndigheder, der skal afgøre den formodede hackers skæbne.

USA satte i oktober navn på den mistænke, der er russisk statsborger.

Han har ifølge de amerikanske myndigheder hacket sig ind i computere, der tilhører de digitale virksomheder.

Justitsministeriet i Tjekkiet vil nu se på både USA's og Ruslands anmodning, før sagen bliver sendt videre til en domstol. Det rapporterer det tjekkiske nyhedsbureau CTK ifølge Reuters.

Ifølge det amerikanske justitsministerium har den 29-årige mand blandt andet gjort sig skyldig i at tiltuske sig information, ødelægge computere og identitetstyveri.

Han blev anholdt 5. oktober på baggrund af en efterlysning via Interpol.

LinkedIn, Dropbox og Formspring har alle deres hovedkontorer i Californien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress