Af Ritzau - 28/05-16 06:48

LO pumper stadig millioner ud i partistøtteLO pumper stadig millioner ud i partistøtte

Ifølge ny bog støtter LO Danmarks Socialdemokratiske Ungdom med tre millioner kroner om året.

LO yder fortsat partistøtte, selv om organisationen officielt for længst har sagt, at de tider var forbi.

Det fremgår af en ny bog, skriver Berlingske.

På LO-kongressen i 2003 erklærede LO's daværende formand, Hans Jensen, at den lange tradition med at poste penge i Socialdemokratiet var slut, men LO har dog fortsat sin støtte til Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) med omtrent tre millioner kroner om året.

Det dokumenteres i bogen "Skjulte penge", der udkommer på onsdag.

Ifølge Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, rammer oplysningerne i "Skjulte penge" en pæl igennem fortællingen om, at fagbevægelsen og Socialdemokraterne har brudt de økonomiske bånd.

- Det virker totalt hyklerisk, at Socialdemokraterne og fagbevægelsen kører kampagne om, at der er lavet en fornuftig separation, når det nu viser sig, at fagbevægelsen stadig støtter konsortiet Socialdemokraterne. Det sker bare gennem DSU, som spiller en væsentlig rolle i kampagneaktiviteter under valgkampe, siger han til Berlingske.

Jakob Engel-Schmidt, som er folketingsmedlem for Venstre og tidligere formand for Venstres Ungdom, kalder pengestrømmen fra LO til DSU "et 13 år langt politisk rænkespil".

- Jeg tror, at LO-ledelsen har et andet forhold til at tale sandt, end forklaringen er i Den Danske Ordbog, når det nu dokumenteres, at LO forsat støtter partiet. De penge bruges til én ting: At finansiere underlødige kampagner mod borgerlige politikere, siger han.

LO-formand Lizette Risgaard afviser, at støtten til DSU kolliderer med organisationens princip om partipolitisk uafhængighed.

Formanden understreger, at ungdomsfondens ansøgningsprocedurer er blevet ændret, så det skal stå klart, at tilskud går til aktiviteter, ikke bestemte organisationer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress