Af Ritzau - 02/11-16 15:22; Opdateret: 02/11-16 16:33

Notat: Børn begik overgreb mod hinanden på asylcenterNotat: Børn begik overgreb mod hinanden på asylcenter

Der har været en række tilfælde af seksuelle overgreb på børn på asylcentret Præstekærgaard, viser et notat.

Adskillige børn er angiveligt blevet udsat for seksuelle overgreb fra andre børn på asylcenteret Præstekærgaard.

Det viser et notat fra Langeland Kommune, skriver TV2. Tidligere onsdag berettede Radio 24syv om sagen. Her fremgik det, at den politiske ledelse ikke var blevet orienteret.

Ifølge TV2 har der formentlig været mindst 12 tilfælde af seksuelle overgreb på asylcentret.

Mange af overgrebene er angiveligt begået af børn i alderen otte-ti år. De skulle være sket i 2015 og var en del af børnenes lege, fortæller Langeland Kommunes social- og familiechef, Charlotte Jensen.

- Der var opstået en usund kultur, hvor børnene blandt andet legede bolle- og doktorlege, og det greb vi selvfølgelig ind over for, så snart vi hørte om det, siger hun til TV2.

Notatet viser desuden, at Udlændingestyrelsen, Børnehus Syd og Fyns Politi blev underrettet om episoderne, efter at de blev opdaget.

Langeland Kommune driver 11 asylcentre rundt omkring i landet. Præstekærgaard ligger ved Faaborg.

Sagen om de seksuelle krænkelser kommer frem kort tid efter en anden sexskandale fra et af kommunens centre.

Børnecenter Tullebølle på Langeland blev nemlig for nylig lukket på grund af påståede seksuelle overgreb og på grund af den uro, som nogle af drengene har givet anledning til i lokalområdet.

Det kom frem, at to tidligere ansatte var meldt til politiet for at have haft seksuel omgang med en eller flere drenge på centret.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress