Af Ritzau - 29/08-16 21:58

29-årig forsvunden asylansøger fundet død på Enø29-årig forsvunden asylansøger fundet død på Enø

En mand, der torsdag forsvandt under en badetur ved Karrebæksminde, er mandag fundet død på stranden på Enø.

En 29-årig asylansøger, der torsdag forsvandt under en badetur, er fundet død på stranden på Enø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Klokken 12.15 torsdag fik politiet en melding om, at manden var forsvundet under en badetur fra et båd ud for Karrebæksminde på Sydsjælland.

Manden, der boede i teltlejren i Næstved, var sammen med en gruppe mennesker på båden, som forsøgte at kaste en redningskrans ud til ham.

Han ikke nåede at få fat i kransen, og vidnerne så den 29-årige mand forsvinde under vandet.

Efter godt tre timer blev eftersøgningen af den 29-årige indstillet, da myndighederne vurderede, at han ikke længere kunne være i live, hvis han var i vandet.

Mandag eftermiddag blev han så fundet død på stranden på Enø.

Hans herboende pårørende og lejrledelsen er blevet underrettet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress