04/03-16 13:10

Seks års fængsel til 48-årig i storstilet pædofilisagSeks års fængsel til 48-årig i storstilet pædofilisag

Anklager gik efter forvaring til 48-årig pædofilitiltalt fra Randers, men retten idømte ham seks års fængsel.

Den 48-årige Torben Kjærhus Larsen er idømt seks års fængsel i en omfattende pædofilisag.

Anklageren havde fundet det påkrævet, at manden idømmes forvaring, fordi han regnes for farlig for sine omgivelser.

Manden var blandt andet tiltalt for at ville købe et spædbarn i Rumænien med henblik på at misbruge barnet seksuelt.

Men Retten i Randers har frifundet ham for det forhold.

Den dømte har siddet varetægtsfængslet siden juni 2014.

Hans forsvarer, Søren Salomonsen, har talt for en straf på maksimalt tre års fængsel.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress