09/02-16 04:46

Nødhjælpsarbejder ved grænsen til Tyrkiet: Vi er klarNødhjælpsarbejder ved grænsen til Tyrkiet: Vi er klar

På den tyrkiske side af den syriske grænse nær Aleppo forbereder NGO'er sig på en bølge af nye flygtninge.

storybild

På den tyrkiske side af grænsen til Syrien i området nær den syriske storby Aleppo er NGO'er som Dansk Flygtningehjælp ved at forberede sig på den første større bølge af flygtninge siden 2015.

Det fortæller Dansk Flygtningehjælps landechef i Tyrkiet, Martine Villeneuve, til Ritzau på en telefon mandag aften.

Hun er netop på vej til byen Kilis ved grænseovergangen til Syrien. Her forventes flere tusinder at ankomme i de nærmeste dage, efter at heftige bombardementer fra russiske fly har sendt befolkningen i Aleppo på flugt.

- Det er svært at vurdere, hvor mange vi kan klare. Vi har donorer, der kan give os flere midler, hvis vi skal bruge det. Lige nu kan vi hjælpe 5000 familier – det svarer til mere eller mindre 20.000 personer, siger hun.

Ifølge den tyrkiske vicepremierminister, Numan Kurtulmus, arbejder den tyrkiske regering med et estimat på op til 600.000 mulige flygtninge som følge af bombardementerne i Aleppo.

Det anser Martine Villeneuve dog for at være usandsynligt.

- I øjeblikket er der 300.000 i området. Det inkluderer dem, der bor i området. Og flere af de 300.000 er i områder, hvor de ikke er udsat for bombardementer, siger hun.

- Lige nu forventer vi 10-20.000, hvis regeringen åbner grænsen. Det kan stige til 35.000, men det er svært at forudse, hvad der sker efter det.

- Det er en tricky situation. Det er ikke dem alle, der behøver hjælp. Men der er nogle af dem, der er rigtig fattige.

Den seneste bølge af flygtninge har ifølge Martine Villeneuve først og fremmest givet udtryk for, at de ønsker at komme væk fra bombardementerne i Aleppo.

Landechefen fortæller, at de flygtninge, der ankom, før bombningerne af Aleppo blev intensiveret, i højere grad havde planlagt deres flugt.

- De havde tænkt sig at flytte sig videre nordpå. De ville videre til Europa, mens de havde ressourcerne til det, siger hun.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress