Af Ritzau - 03/07-16 23:18

Skib finder rester af mennesker fra styrtet egyptisk flySkib finder rester af mennesker fra styrtet egyptisk fly

Eftersøgningsskib er på vej til Alexandria i Egypten for at aflevere jordiske rester til retsmedicinere.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/© Yannis Behrakis / Reuters)

Et eftersøgningsskib har været i stand til at opsamle jordiske rester af mennesker, der var om bord i et egyptisk passagerfly, som i maj styrtede i Middelhavet.

Det oplyser den egyptiske enhed, som efterforsker flystyrtet.

Der er tale om alle de rester af mennesker, som det tidligere har været muligt at kortlægge ved flyvraget langt under havoverfladen.

LÆS OGSÅ: EgyptAir hyrer udenlandske firmaer til at finde sorte bokse

LÆS OGSÅ: Egypten sætter ubåd ind i jagten på flyvrag

Eftersøgningsskibet fra selskabet Deep Ocean Search, der er hjemmehørende i Mauritius, har nu sat kursen mod Alexandria i Egypten. Her vil de humane rester af folk, der var om bord i flyet, blive overdraget til retsmedicinere, hedder det.

Skibet vil vende tilbage til området i det østlige Middelhav og fortsætte eftersøgningen på havets bund.

LÆS OGSÅ: Egyptiske efterforskere vil ikke konkludere på flystyrt

LÆS OGSÅ: Egypten fremviser foto af sæder og stumper fra styrtet fly

Airbus A320 styrtede i Middelhavet på vej fra Paris til Kairo, og alle 66 om bord omkom. Årsagen til styrtet er ikke blevet opklaret.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress