Af Ritzau - 25/09-16 07:38; Opdateret: 25/09-16 08:06

Dansk sølvduo revancherer OL-nederlag i vildt comebackDansk sølvduo revancherer OL-nederlag i vildt comeback

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl vandt Superseries-turneringen i Japan efter sejr over japansk par.

storybild

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl. Christinna Pedersen slog japansk par og vandt stor turnering i Japan. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Ben Stansall)

Ved OL i Rio for lidt over en måned siden var Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl to bolde fra at vinde finalen og snuppe guldet.

Damedoublen i badminton fik revanche for det smertefulde nederlag tidligt søndag morgen dansk tid.

Parret vandt nemlig Superseries-turneringen Japan Open efter en fornem finalesejr på 19-21, 21-18, 21-12 over det topseedede japanske par, Ayaka Takahashi og Misaki Matsutomo.

Nordjyderne skreg deres glæde ud efter sejren og kiggede nærmest vantro på hinanden over, at det kunne lade sig gøre.

OL-sølvinderne, som var andenseedede, tabte første sæt knebent og var bagud 7-12 i andet sæt, så der var tale om et flot dansk comeback.

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl viste flot moral i løbet af kampen. I første sæt var der konstant skiftende føringer, og danskerne magtede ikke at holde en 19-17-føring.

Det lignede en gentagelse af OL-finalen i Rio, da japanerne vandt første sæt. Især fordi danskerne kom bagud så stort i andet sæt.

Men japanerne smed en 12-7-føring, der ellers lignede en afgørelse på kampen. I stedet kom danskerne op og udlignede til 12-12.

Efterfølgende kom Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl også foran med 16-14 og siden 20-16. Og så var det ingen sag at afgøre sættet trods et par japanske reduceringer.

I tredje sæt fulgtes parrene ad frem til stillingen 5-5, men derfra satte danskerne sig for alvor på kampen og tog seks point i træk til en solid 11-5-føring.

Sådan fortsatte danskerne dominansen i resten af sættet, så det endte med at blive en komfortabel sejr til slut.

Glæden over sejren kunne ses tydeligt hos den danske OL-sølvduo. De to bolde, som danskerne var fra at snuppe OL-guldet for en måned siden, var i sejrens øjeblik glemt for en stund.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress