Af Ritzau - 15/04-16 00:44

Agent: Elmander siger farvel til Brøndby til sommerAgent: Elmander siger farvel til Brøndby til sommer

Den 34-årige svenske offensivspiller kommer ikke til at forlænge sin kontrakt, der udløber efter sæsonen.

storybild

Brøndbys Johan Elmander stopper ved udgangen af sæsonen i klubben. Arkivfoto (Billede: Polfoto/Khan Tariq Mikkel)

Johan Elmander er i gang med sin sidste sæson i Brøndby IF, da han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt med klubben på den københavnske vestegn.

Heller ikke en tilværelse i Norge eller Sverige synes at friste svenskeren, fortæller hans agent til Expressens hjemmeside.

- Ja, det passer. Johan har besluttet, at karrieren i Skandinavien er afsluttet, siger agenten Anders Wallsten til det svenske medie.

34-årige Elmander har i perioder døjet med fysiske skavanker under sit nuværende ophold i Brøndby, men havde blandt andet en god periode i efteråret med scoringer i flere superligakampe i træk.

Han blev hentet tilbage til klubben i sommeren 2014 på en fri transfer og skrev kontrakt for to år.

De seneste to sæsoner har dog langt fra været lige så rosenrøde, som da Elmander første gang var i Brøndby. Dengang - fra 2004 til 2006 - var han blandt andet med til at vinde både Superligaen og pokalturneringen i 2005, hvor Elmander desuden blev kåret til årets spiller i Brøndby.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress