Af Ritzau - 06/05-16 08:20

Sviatchenko vil sikre mesterskab med hjemmebanesejrSviatchenko vil sikre mesterskab med hjemmebanesejr

Uafgjort mod Aberdeen er nok til at sikre det femte Celtic-mesterskab på stribe. Sviatchenko kræver en sejr.

storybild

Erik Sviatchenko vil give Celtic-fansene en hjemmesejr til at fejre mesterskabet på. (Billede: Reuters/Russell Cheyne)

Søndag kan den skotske storklub Celtic med bare uafgjort hjemme mod Aberdeen sikre klubbens femte mesterskab på stribe, men klubbens danske centerforsvarer vil ikke nøjes med uafgjort.

Erik Sviatchenko ønsker at kunne fejre ligatitlen med en sejr sammen med fansene.

- Det er vigtigt at kunne fejre en sejr og synge og juble sammen, siger Sviatchenko ifølge AFP.

- Det er vores opgave at give fansene en god præstation, men vi skal være en enhed. Alle står sammen i Celtic, så vi vil gøre vores bedste for at levere en god kamp.

Holdet møder rækkens nummer to, Aberdeen, og med en afstand på ni point og blot tre runder tilbage er det kun teoretisk, at mesterskabet kan glide Celtic af hænde.

For selv om Celtic skulle tabe til Aberdeen samt de to efterfølgende kampe, mens Aberdeen gør rent bord, så der opstår pointlighed, vil Celtic trække det længste strå på en bedre målscore.

De forsvarende mestre har nemlig en målscore på plus 55 mål, hvor Aberdeens kun er på plus 20 med tre runder tilbage.

Celtic har to gange tidligere i klubbens historie vundet fem mesterskaber på stribe, men det gør ikke bedriften mindre i den hæderkronede klub.

- At vinde fem titler på stribe er utroligt, og det er ikke noget, som sker alle steder hver dag. Så folk hylder den præstation, og det er vigtigt at snakke om, for det er en stor ting for klubben, siger Sviatchenko.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress