Af Ritzau - 12/08-16 10:18

Rikke Møller er skuffet og afklaret efter sidstepladsRikke Møller er skuffet og afklaret efter sidsteplads

Rikke Møller Pedersen havde høje forventninger til sig selv, men kunne ikke indfri dem i favoritdisciplinen.

storybild

Rikke Møller Pedersen var nummer tre halvvejs, men sluttede sidst i finalen i 200 meter brystsvømning. (Billede: Scanpix/Martin Bureau)

Den danske svømmer Rikke Møller Pedersen kan stadig ikke skrive OL-medaljevinder på sit cv.

Natten til fredag dansk tid sluttede hun på sidstepladsen i finalen i favoritdisciplinen 200 meter bryst.

- Det er klart, at jeg står her og er skuffet. Jeg havde ønsket mere. Om ikke andet for mine egne forventninger til mig selv. Det er de højeste og sværeste at tackle, siger Rikke Møller Pedersen til BT.

- I forhold til, hvad jeg har lagt i det og selvfølgelig gerne ville og har drømt om, så er jeg da skuffet. Men jeg ved også, at der er en ro i mig, der ligesom er afklaret med, at jeg har lagt det i det, som jeg kunne, siger hun.

Danskeren var ellers fremragende ude og vendte først efter 50 meter og som nummer tre, da halvdelen af løbet var overstået.

Men et af de største danske medaljehåb set over alle sportsgrene kunne ikke følge med, da medaljerne skulle fordeles på de afgørende meter.

Hun afviste, at pres og forventninger fra omgivelser havde påvirket hendes præstation.

- Det synes jeg ikke. Jeg synes faktisk, jeg stod klar. Jeg har virkelig prøvet hver dag, rigtig, rigtig længe og alle de dage, jeg har været her, at tage de beslutninger, jeg synes var mest rigtige i forhold til at præstere bedst, siger Rikke Møller Pedersen.

Hun skal i OL-bassinet igen fredag aften som en del af den danske holdmedley i 4 x 100 meter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress