08/10-15 15:52; Opdateret: 08/10-15 16:04

Messi risikerer 22 måneder i fængselMessi risikerer 22 måneder i fængsel

Verdensstjernen skal alligevel møde op i retten i Madrid i sagen, der handler om skattesnyd fra 2007 til 2009.

Bildstrecke im Grossformat »

FC Barcelonas stjernespiller Lionel Messi skal alligevel møde op i retten i forbindelse med skattesagen mod ham og hans far, det oplyser AFP.

Og Messi risikerer 22 måneders fængsel i sagen. Det oplyser den offentlige statsanklager i Madrid, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den offentlige statsanklager i Madrid har besluttet, at både Messi og hans far skal møde op i retten i sagen, der handler om skattesnyd fra 2007 til 2009.

Oplysningen kommer, efter at den offentlige anklager i Barcelona forleden anbefalede, at alle anklager om skattesnyd mod verdensstjernen skulle droppes.

Lionel Messis far har tidligere påtaget sig ansvaret i sagen offentligt, og den offentlige anklager i Barcelona mente, at faderen - Jorge Messi - bør have en straf på 18 måneders fængsel for skattesnyd for omkring 30 millioner kroner.

I de to år, sagen har stået på, har den offentlige anklager tidligere udtrykt tvivl om, hvorvidt Lionel Messi personligt var ansvarlig for sagen.

Barcelona-spilleren vidnede i retten i sagen i 2013, og allerede her mente den offentlige anklager i Barcelona, at den 28-årige fodboldstjerne var helt uvidende om de kontrakter, og det papirarbejde, som sagen indeholder.

Skattesagen handler om, at Messi-lejren er mistænkt for at have snydt skattemyndighederne for en del af en række sponsoraftaler fra 2007 til 2009.

Faderen har hele tiden argumenteret for, at Lionel Messi dengang var ung og ikke anede noget om skat af sponsoraftaler, men blot spillede fodbold, da Messi-familien i 2007 etablerede selskaber, der tog sig af fodboldstjernens kommercielle rettigheder.

Myndighederne i Madrid har hele tiden ment, at Lionel Messi har givet sin godkendelse til dele af de manglende skatteindbetalinger.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress