Af - 19/11-15 19:00; Opdateret: 19/11-15 19:24

Trænerrygterne svirrer: Michael Laudrup spottet ved MalmøTrænerrygterne svirrer: Michael Laudrup spottet ved Malmø

Er Laudrup på vej til at erstatte Åge Hareide i CL-klubben Malmø FF? Svensk avis skriver, at Michael Laudrup for nylig er set i det sydsvenske.

storybild

Er Michael Laudrup på vej væk fra Qatar til Malmø? Svensk avis skriver, at Laudrup i dagene før play off-kampene mellem Danmark og Sverige blev spottet i Sydsverige. (Billede: polfoto/arkiv)

Michael Laudrup er ifølge den svenske avis Kvällsposten blevet spottet af to af hinanden uafhængige kilder ved Ystad Saltsjöbad i det sydlige Sverige den 7. november, altså få dage før de to skæbnesvangre play off-kampe mellem Danmark og Sverige, som blev landstræner Morten Olsens sidste, da det ikke lykkedes ham at kvalificere Danmark til EM-slutrunden til sommer.

LÆS OGSÅ: DBU vil præsentere ny landstræner inden nytår

Det har sat fuld knald på rygterne om, at Michael Laudrup er på vej til at overtage trænersædet i Malmø FF, som erstatning for nordmanden Åge Hareide, der herhjemme er favorit som ny landstræner for det danske fodboldlandshold.

Ifølge Kvällsposten blev Laudrup set i selskab med Malmø FF's sportschef Daniel Andersson, men det benægter Andersson over for den svenske avis.

LÆS OGSÅ: Medier: Her er den nye danske landstræner

- Jeg kan sige, at jeg ikke har mødtes med Michael Laudrup ved Ystad Saltsjöbad. Jeg var på banen klokken 9 (den 7. november, red.) og træne mit hold. Så jeg har flere vidner, siger Daniel Andersson til avisen og tilføjer:

- Men Michael Laudrup var måske ved Ystad Saltsjöbad. Det kan jeg ikke svare på.

LÆS OGSÅ: Hareide vil ikke snakke om dansk landstrænerjob

Kvällsposten vurderer, at det er usandsynligt, at Michael Laudrup bliver ny cheftræner i Malmø FF, da klubben næppe vil kunne tilbyde ham en løn, der bare nærmer sig de 22 millioner kroner, han scorer i årsløn som klubtræner i Qatar.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress