Af Ritzau - 19/10-16 14:56; Opdateret: 19/10-16 15:13

Simon Kjær og co. må nødlande på vej til United-mødeSimon Kjær og co. må nødlande på vej til United-møde

Grundet en bristet rude i cockpittet måtte Fenerbahce nødlande på vej til kampen mod Manchester United.

storybild

Simon Kjær og de øvrige Fenerbahce-spillere måtte nødlande i Budapest på vej til Manchester. (Billede: Scanpix/Ozan Kose)

Den tyrkiske fodboldklub Fenerbahce fik onsdag en dramatisk optakt til torsdagens møde med Manchester United i Europa League.

Truppen, der inkluderer fodboldlandsholdets anfører, Simon Kjær, måtte på vej til Manchester nødlande i den ungarske hovedstad, Budapest.

Flyets nødlanding var forårsaget af en bristet rude i cockpittet.

I en meddelelse på klubbens hjemmeside skriver Fenerbahce, at en fugl havde ramt vinduet.


Ifølge en talsmand for lufthavnen i Budapest opholder den tyrkiske spillertrup sig i lufthavnen, hvor spillerne venter på et nyt fly, der kan fragte dem til Manchester.

Ærkerivalerne fra Galatasaray er blandt de første til at glæde sig over, at ingen kom noget til skade.


Kampen i Europa Leagues gruppe A er ganske vital, da Manchester United og Fenerbahce sammen med hollandske Feyenoord slås om de to pladser, der giver videre avancement.

Efter to spillerunder fører tyrkerne gruppen med fire point, mens United og Feyenoord har hver tre. Ukrainske Zorya ligger i bunden med et point.

Torsdagens møde begynder klokken 21.05.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress