Af David Andersen - 09/11-15 22:16

DFB-chef: Beckenbauer skal kaste lys over skandalesagDFB-chef: Beckenbauer skal kaste lys over skandalesag

Midlertidig DFB-præsident Rainer Koch opfordrer Franz Beckenbauer til at dele viden om VM-værtskab i 2006.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer er manden, der skal kaste lys over den verserende fodboldskandale, hvor Tyskland mistænkes for at have købt sig til stemmer for at sikre sig VM-værtskabet i 2006.

Det er meldingen fra den midlertidige præsident for Det Tyske Fodboldforbund (DFB) Rainer Koch, der sammen med Reinhard Rauball foreløbigt leder forbundet, efter Wolfgang Niersbach mandag valgte at forlade præsidentposten som følge af sagen.

LÆS OGSÅ: Tysk ekspræsident beskylder efterfølger for VM-løgn

Koch opfordrer Beckenbauer, der var chef for Tysklands organisationskomité ved VM i 2006, til at dele sin viden om, hvad der foregik, da VM-værtskabet skulle placeres.

- Vores ønske er, at han bliver intensivt involveret i at rydde op i sagen, siger Rainer Koch til den tyske tv-station ZDF.

- Det er et stort ønske fra hele DFB-ledelsen, at han besvarer spørgsmål, tilføjer Koch.

LÆS OGSÅ: Avis: Tyskland kan have bestukket sig til VM-værtskab

Sagens kerne er, at Tysklands arrangørkomité angiveligt betalte 6,7 millioner euro (cirka 50 millioner kroner, red) til Det Internationale Fodboldforbund Fifa for at sikre sig værtskabet.

I en erklæring 26. oktober indrømmede Beckenbauer, at der "skete fejl" i forbindelse med Tysklands ansøgning om VM-værtskabet i 2006.

- For at få et finansieringstilskud fra Fifa fulgte vi et forslag fra Fifas finanskommission, som vi i dag kan se, at parterne skulle have tilbagevist. Det bærer jeg som præsident for den daværende organisationskomité ansvaret for, lød det fra Franz Beckenbauer.

Han uddybede ikke nærmere, men afviste, at der var tale om at købe stemmer.

Tyskland vandt afstemningen om værtskabet med 12 stemmer mod Sydafrikas 11.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress