Af Ritzau - 23/05-16 09:34

Cavendish forpurrer Sagans californiske hattrickCavendish forpurrer Sagans californiske hattrick

Mark Cavendish var hurtigst i spurten på sidste etape af Tour of California, hvor Peter Sagan igen blev toer.

storybild

Mark Cavendish spurtede sig til sejr på den afsluttende etape af Tour of California. (Billede: Scanpix/Doug Pensinger)

Den britiske sprinter Mark Cavendish (Dimension Data) fik på sidste etape af Tour of California bevist, at han fortsat er lynhurtig i en massespurt.

Cavendish var klart hurtigst, da feltet nåede målstregen i Sacramento på 8. etape, hvor han vandt foran Peter Sagan (Tinkoff) og Alexander Kristoff (Katusha).

Sidste års vinder af løbet, Peter Sagan, kunne ikke gentage sejren, men han har i den grad præget Tour of California igen i år.

Med to etapesejre, to andenpladser og en fjerdeplads har den slovakiske cykelstjerne vist imponerende kørsel, og han endte også som vinder af pointtrøjen.

Den 23-årige franskmand Julian Alaphilippe (Etixx-Quick-Step) vandt løbet med et forspring på 21 sekunder til BMC's Rohan Dennis.

BMC fik to mand på podiet, da Brent Bookwalter sluttede på tredjepladsen med 43 sekunder op til Alaphilippe.

På enkeltstarten på 6. etape viste danskeren Søren Kragh Andersen (Giant-Alpecin) sig flot frem, da han blev nummer fire. I den samlede stilling sluttede han som nummer 61.

Michael Mørkøv (Katusha) blev nummer 47 samlet som bedste dansker.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress