Af Ritzau - 21/04-16 16:05

Russiske atleters OL-skæbne afgøres 17. juniRussiske atleters OL-skæbne afgøres 17. juni

Hvis russiske atletikudøvere er velkomne til OL, har de blot få uger til at kvalificere sig til legene.

storybild

I juni afgøres det, om russiske atletikudøvere får adgang til OL. Her et billede fra DM i Aarhus. (Billede: Polfoto/Bonnerup Claus)

17. juni afgør Det Internationale Atletikforbund (IAAF) på et møde i Wien, om Ruslands atletikudøvere får lov til at stille op ved OL i Rio de Janeiro.

Det skriver Reuters torsdag.

Aktuelt er Rusland udelukket fra alle internationale atletikkonkurrencer. Det har landet været, siden det blev afsløret, at der har været systematisk, statsstøttet doping blandt russiske atletikudøvere.

Med den nye deadline har russerne travlt med at bevise, at landets antidopingprogram er styrket, og at der er "forandringer omkring kulturen."

Atletikkonkurrencerne ved de olympiske lege begynder 12. august. Dermed har de russiske atleter blot få uger til at opfylde kvalifikationskravene, hvis IAAF beslutter at tage russerne til nåde 17. juni.

Onsdag udpegede Rusland en række antidoping-eksperter, som har fået total handlefrihed i kampen for at hjælpe Rusland i gang med reformer, der sætter landet i et bedre lys.

- Eksperterne er indstillet af Det Internationale Antidopingagentur (Wada) og vil få fuldstændig og fri adgang til alle antidoping-handlinger i Rusland lige så længe som nødvendigt.

- Deres rolle vil være at sikre, at Ruslands antidopingsystem er frit for utidig indblanding og er fuldstændig uafhængigt, lød det onsdag fra Ruslands Sportsministerium.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress