Af Ritzau - 14/10-16 15:46

Carsten Mogensen vil have et OL mere medCarsten Mogensen vil have et OL mere med

Trods hjerneblødningen i februar agter badmintonspilleren Carsten Mogensen at forlænge karrieren med fire år.

storybild

Carsten Mogensen (th.) har ingen planer om at indstille karrieren foreløbigt. Han vil også deltage ved OL i Tokyo i 2020. (Billede: Scanpix/Goh Chai Hin)

Badmintonspilleren Carsten Mogensen kæmpede på grund af en hjerneblødning i februar en hård kamp for overhovedet at kunne deltage ved denne sommers OL i Rio.

Til trods for dette og en alder på 33 år er Carsten Mogensen fast besluttet på at forlænge karrieren med mindst fire år og tage et OL mere med.

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg i hvert fald tager fire år mere. Jeg vil have en chance mere i Tokyo (OL i 2020, red.), siger Carsten Mogensen til dr.dk.

Sammen med den mangeårige makker Mathias Boe røg Mogensen ud af OL allerede efter det indledende gruppespil.

Det ønsker Mogensen at revanchere, selv om det primære har været at slippe med livet i behold efter hjerneblødningen. Den fik han i Rusland, hvor han efterfølgende blev opereret.

- Det var den største sejr at komme tilbage, men vi er begge skuffede over ikke at få medalje, siger Carsten Mogensen med henvisning til OL.

Boe og Mogensen har tidligere prøvet at vinde medalje ved et OL. I London for fire år siden vandt parret sølv.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress