Af Ritzau - 15/11-16 13:08

AaB forlænger med backtalent til 2020AaB forlænger med backtalent til 2020

Joakim Mæhle har fået en del spilletid i sæsonen hos AaB, der har forlænget hans kontrakt til 2020.

storybild

Joakim Mæhle har forlænget sin kontrakt med AaB til sommeren 2020. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Fodboldklubben AaB har forlænget kontrakten med backtalentet Joakim Mæhle.

AaB meddeler på sin hjemmeside, at den 19-årige højreback har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2020.

Joakim Mæhle kom til AaB som 12-årig, og før denne sæson blev han rykket op i klubbens trup i Alka Superligaen.

Han er foreløbig noteret for 11 kampe og et enkelt mål for AaB.

- Joakim Mæhle er et produkt af vores dygtige talentarbejde i både AaB og i vores cirka 120 samarbejdsklubber, og det har været imponerende at følge, hvor hurtigt han har formået at løfte sin udvikling til superliganiveau.

- Også i sit sidste år som ungdomsspiller var "Joa" en af dem, der trådte særligt frem, og han er så at sige kommet fra baghjul med nærmest kometlignende hastighed, siger AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde.

Joakim Mæhle glæder sig over at forlænge kontrakten med den nordjyske klub.

- Det giver ro, men samtidig er jeg meget bevidst om, at det er nu, at det hårde arbejde starter. Jeg vil selvfølgelig gøre alt for at forsøge at beholde min plads på holdet, selv om der er hård kamp om at spille.

- Det er gået langt hurtigere for mig end forventet, og jeg er glad for, at Lars (Søndergaard, AaB's cheftræner, red.) har turde give mig chancen.

- Nu handler det personligt om at fortsætte min udvikling og være med til at tage ansvar, så vi som hold igen begynder at hente sejre, siger Joakim Mæhle.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress