08/03-16 08:03

Bødker besejrer tidligere holdkammeraterBødker besejrer tidligere holdkammerater

Mikkel Bødker vandt over sine tidligere holdkammerater kun en uge efter, at han forlod Arizona.

storybild

Mikkel Bødker, her i en tidligere kamp for Colorado) og mødte sine tidligere holdkammerater allerede en uge efter klubskiftet fra Arizona. Colorado vandt 3-1. (Billede: AP/David Zalubowski)

Ishockeyspilleren Mikkel Bødker kom ud med håneretten, da han kun en uge efter sit klubskifte til Colorado mødte sine tidligere holdkammerater fra Arizona.

Hjemme i Pepsi Center i Denver vandt Colorado Avalanche natten til tirsdag 3-1 over Arizona i en kamp, hvor Mikkel Bødker måtte forlade isen uden at lave point.

Danskeren var i sin fjerde kamp for Colorado sat i en ny kæde, som ifølge cheftræner Patrick Roy skulle give mere bredde i offensiven.

En udvisning til svenskeren Gabriel Landeskog gjorde, at Colorado kom under hårdt pres i kampens sidste halvandet minut, hvor gæsterne tog målmanden ud og derfor kunne lægge et hårdt pres på Colorados mål. Uden at det dog førte til scoringer.

Jannik Hansens Vancouver fik store klø i Los Angeles, hvor hjemmeholdet Los Angeles Kings vandt 5-1. Danskeren er fortsat skadet og var ikke med.

Det var Frederik Andersen heller ikke, da det for tiden brandvarme Anaheim hjemme i Californien tabte 1-2 efter straffeslag mod NHL's suveræne førerhold Washington Capitals.

Anaheims stime stoppede dermed ved 11 sejre i træk.

Frederik Andersen har haft stor andel i Anaheims stærke stime, men mandag fik han en pause og overlod målet til målmandskollegaen John Gibson.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress