Af Ritzau - 04/05-16 16:31

Tidligere Formel 1-stjerne tæt på at miste kørekortetTidligere Formel 1-stjerne tæt på at miste kørekortet

David Coulthard kørte alt for stærkt på offentlig vej i et fransk velgørenhedsløb og fik en fartbøde.

storybild

David Coulthard (her i forbindelse med et tidligere løb) kørte alt for stærkt på offentlig vej i Frankrig onsdag og fik en bøde. (Billede: Reuters/Shamil Zhumatov)

Den tidligere Formel 1-stjerne David Coulthard var tæt på at miste sit kørekort onsdag, da han blev stoppet af fransk politi.

Coulthard deltog i et velgørenhedsløb i rally, og han kørte hele 178 km/t, da han blev stoppet af politiet på en motorvej i Alsace-området, meddeler AFP.

Velgørenhedsløbet bringer kørerne fra Dublin til Budapest, og der bliver kørt på offentlige veje i syv dage.

Den 45-årige skotte slap med at betale en bøde på cirka 1000 kroner på stedet, men ifølge AFP ville David Coulthard have mistet kørekortet, hvis hastigheden i bilen havde været én km/t højere.

David Coulthard kørte fra 1996 til 2005 for Mercedes-holdet i Formel 1.

Også 14 andre deltagere i velgørenhedsløbet blev stoppet for at bryde hastighedsgrænsen på 130 km/t.

Ifølge nyhedsbureauet valgte politiet at stoppe kørerne, da de var til fare for andre trafikanter. Fransk politi understreger, at det ikke skete for at sabotere velgørenhedsløbet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress