Af - 04/11-15 07:38

Eks-landsholdsspiller snyder kollega for millionbeløbEks-landsholdsspiller snyder kollega for millionbeløb

Den tidligere landsholdsspiller Jacob Laursen er blevet dømt til at betale næsten to millioner kroner til norsk spiller.

storybild

(Billede: Polfoto)

Jacob Laursen var en hård forsvarsspiller, der ikke var til at komme udenom: Nu viser det sig, at han tilsyneladende også er svær at 'forhandle' med udenfor banen.

Ifølge TV2 Sporten og norsk TV 2, så er den tidligere landsholds-, FCK-, AGF- og Silkeborg-spiller nemlig løbet fra en aftale og en gæld på 200.000 dollars.

Det er den norske Hammarby-spiller Jan Gunnar Solli, som er blevet snydt. Og det har han byrettens ord for.

LÆS OGSÅ: Medie: Bikini Island-deltager blev væk fra retten

Da Jan Gunnar Solli i 2011 skiftede fra Brann i Norge til New York Red Bulls, var det med Jacob Laursen som mellemmand. Aftalen lød så på, at den amerikanske klub skulle betale 250.000 til danskeren, som skulle beholde 50.000 selv og videresende de sidste 200.000. Men pengene er aldrig kommet videre.

- Det så helt fornuftigt ud, og på det tidspunkt stolede jeg bare på personen, og da jeg havde jævnlig mail-korrespondance med ham, tænkte jeg, at det kom til at gå fint, siger Solli til ifølge sporten.tv2.dk til TV 2 Norge.

Nordmanden har anlagt sag ved byretten i Horsens, men der påstod Jacob Laursen, ifølge TV 2 Norge, at der ikke var en aftale om at sende pengene videre til Jan Gunnar Solli.

Men den købte dommeren ikke:

- Jan Gunnar fik fuldt medhold. Det vil sige, at han skal have udbetalt 200.000 dollars plus renter og sagens omkostninger, siger Eirik Monsen ifølge sporten.tv2.dk til TV 2 Norge.

Efterfølgende er Jacob Laursen som sunket i jorden: Han har stadig ikke betalt, hvad han skylder, og han har heller ikke været til at træffe for en kommentar til historien.

LÆS OGSÅ: Spiller taget for doping efter sejr over Arsenal

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress