Af Claus Bøge Jensen - 23/05-15 20:17

Juventus sender Napoli langt fra Champions LeagueJuventus sender Napoli langt fra Champions League

Napoli skal håbe på hjælp fra Roma, hvis klubben skal kvalificere sig til Champions League i næste sæson.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Napoli kan stadig nå at kvalificere sig til Champions League i næste sæson, men klubben skal nu have hjælp udefra for at holde liv i muligheden.

Det er status for Napoli efter lørdagens 1-3-nederlag på udebane mod Champions League-finalisterne Juventus.

Napoli er på fjerdepladsen i Serie A tre point efter Lazio på tredjepladsen, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen. Problemet for Napoli er, at Lazio mangler at spille to ligakampe, mens Napoli selv mangler en.

Får Lazio et point i lokalderbyet mandag mod Roma, er det underordnet, at Napoli selv møder Lazio i sidste spillerunde.

Napolis frustrationer for igen at misse Champions League blev tydeliggjort i overtiden af kampen mod Juventus. Her nikkede Miguel Britos Juventus-angriberen Alvaro Morata en skalle.

Det medførte helt korrekt marchordre og et straffespark til Juventus. Det udnyttede Simone Pepe sikkert til at bringe Juventus foran 3-1.

Til kampen havde Juventus sparet en lang række profiler i forhold til den forventede startopstilling i Champions League-finalen om to uger. Det skyldes blandt andet træthed efter midtugens sejr i Coppa Italia-finalen.

Juventus begyndt kampen uden blandt andet Leonardo Bonucci, Giorgio Chiellini, Patrice Evra, Andrea Pirlo, Carlos Tévez og Arturo Vidal.

Alligevel kunne Roberto Pereyra bringe Juventus foran før pausen. I anden halvleg udlignede David Lopez for Napoli, før Stefano Sturaro bragte Juventus på sejrskurs med sit 2-1-mål efter 77 minutter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress