Af Ritzau - 21/11-16 10:18; Opdateret: 21/11-16 11:13

Formel 1-chef foreslår vild regelændringFormel 1-chef foreslår vild regelændring

Bernie Ecclestone vil indføre en pause undervejs i Formel 1-løbene for at fastholde publikums interesse.

storybild

Bernie Ecclestone (med det hvide hår) vil ændre formatet i Formel 1 for at gøre det mere publikumsvenligt. (Billede: Leonhard Foeger)

Formel 1-grandprixer bør bestå af to korte løb med en pause i midten i stedet for ét langt løb, som man kender det i dag.

Det er i hvert fald sådan, Formel 1-chefen Bernie Ecclestone forestiller sig fremtiden for den hurtige sport, der i hans øjne skal gennemgå en grundlæggende forandring for at fastholde sin popularitet.

LÆS OGSÅ: Kevin afslører: Her er mine hemmelige laster

- To 40 minutters løb med en pause på 40 minutter i midten, hvor kørerne kan blive interviewet, og der kunne blive arbejdet med bilerne, ville være attraktivt for seerne, og tv-stationer, sponsorer og annoncører ville elske det, siger Bernie Ecclestone i et interview med Sunday Times.

Han bruger det regnfyldte grandprix i São Paulo tidligere på måneden som et eksempel på, at det kan være på tide med en forandring.

LÆS OGSÅ: Glem det, Kevin: 'Haas vinder ingen løb næste år'

Undervejs i løbet var der en lang pause på grund af dårligt vejr og glat asfalt, og det betød, at grandprixet reelt blev hakket over i to.

- Seertallene røg i vejret. Vi havde et langt løb med meget regn og et par uheld, men det betød, at vi havde to starter, og det fik folk til at kigge med, siger Bernie Ecclestone.

LÆS OGSÅ: Magnussen får ambitiøs milliardær som chef

Han påpeger, at publikums vaner har ændret sig, og at sport generelt må tage sine forholdsregler for at følge med tiden.

- Folks koncentrationsevne er meget kortere, og mange sportsgrene undersøger muligheden for at introducere kortere kampe, siger Bernie Ecclestone i et interview med Sunday Times.

LÆS OGSÅ: FAKTA: Disse sæder er bekræftet i Formel 1

LÆS OGSÅ: Ekspert: - Haas skal være et springbræt for Kevin

LÆS OGSÅ: Haas vil følge Nascar-succes til dørs i Formel 1

LÆS OGSÅ: Magnussen kritiserer regnvejrsafbrydelser i Brasilien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress