Af Ritzau - 16/05-16 19:49

Matchvinder Santander takker FCK-fans efter DM-guldMatchvinder Santander takker FCK-fans efter DM-guld

Angriberen fra Paraguay har hele tiden haft troen på, at han ville slå igennem i FCK, der købte ham sidste år.

storybild

Federico Santander (tv.) fejrer sin ene scoring mod FC Nordsjælland. (Billede: Scanpix/Lars Møller)

Der måtte en tolk til, da Federico Santander satte ord på sine tanker om, hvordan det var at sikre FC København klubbens første DM-titel i tre år.

Angriberen fra Paraguay var manden i centrum mandag aften, da han med to mål - begge gange efter oplæg fra Benjamin Verbic - sikrede guldet i 2-0-sejren over FC Nordsjælland i Telia Parken.

- Jeg er utroligt glad. Jeg tænker, at jeg skal fejre det med min familie.

- Det her er til fansene, der støtter os hver uge, siger Federico Santander.

Den 24-årige angriber skrev i juni sidste år under på en femårig aftale med FCK, der hentede ham i Guarani i Paraguay.

Federico Santander fik en svær begyndelse i Danmark, men han blomstrede senere op, og med målene mod FC Nordsjælland nåede han op på foreløbig 11 ligamål i sæsonen.

- Jeg kommer fra en anden type fodbold. Jeg havde lige spillet i Paraguay, og jeg skulle lige i gang.

- Men jeg vidste, at resultaterne ville komme, hvis jeg arbejdede hårdt, siger han.

Angriberen er blandt andet kommet i bedre form, efter at han kom til FCK, og det har været medvirkende til hans succes.

I næste sæson kan Federico Santander blive en afgørende faktor, når FCK skal forsøge at spille sig i Champions League-gruppespillet.

Det vil han dog godt vente lidt med at tænke på.

- Der er stadig tre ligakampe tilbage. Dér er mit fokus, og så må vi se, hvad der sker, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress