Af Ritzau - 04/10-16 19:00

Holdejer sviner Contador: Jeg kan ikke lide hamHoldejer sviner Contador: Jeg kan ikke lide ham

Alberto Contador burde indstille karrieren, mener Oleg Tinkov, der har et anstrengt forhold til spanieren.

storybild

Oleg Tinkov har ikke meget til overs for Alberto Contador. (Billede: Reuters/William Webster)

Tiden som ejer af et professionelt cykelhold er ved at være forbi for Oleg Tinkov, men det ville ligne den kontroversielle russer dårligt at snige sig ubemærket ud af bagdøren.

Det er da også noget af en afskedssalut, Tinkoff-ejeren sender af sted mod Alberto Contador, der har været holdets store Tour de France-håb, siden daværende holdejer Bjarne Riis hentede ham i 2011.

I et interview med cyclingnews.com bliver Oleg Tinkoff spurgt om sit forhold til holdets anden stjernerytter Peter Sagan, og han benytter lejligheden til at give Contador en overhaling.

- Jeg havde et meget værre forhold til Contador, men det gravede medierne aldrig rigtig i. I virkeligheden havde jeg slet ikke noget forhold til ham.

- Jeg respekterer ham som rytter, men som person appellerede han aldrig rigtig til mig. Jeg kan ikke lide ham.

- De fleste ryttere på holdet kan ikke lide ham. Til sidst havde han et dårligt forhold til næsten alle på nær sin lille spanske gruppe, siger Oleg Tinkov.

33-årige Alberto Contador havde en skuffende sæson, hvor han udgik af Tour de France og blev nummer fire i Vuelta a España.

Det hårdt satsende Trek-hold har alligevel givet ham en kontrakt for de kommende to sæsoner, men Tinkov mener, at spanieren burde stoppe omgående.

- Jeg tror, han bliver en haltende and. Han kommer til at se åndssvag ud. I Vueltaen blev han sat af de fire eller fem bedste ryttere, men næste år bliver det de 20 bedste.

- Jeg tror ikke, han nogensinde kommer til at vinde en grand tour igen, spår Oleg Tinkov.

Team Tinkoff siger farvel med en andenplads på verdensranglisten for hold, og at det ikke blev til en samlet sejr, skyldes udelukkende Contadors skuffende resultater, mener den afgående holdejer.

- Jeg er sur, fordi vi ikke vandt World Touren, fordi han (Contador, red.) enten styrtede, var syg eller udgik.

- Han kørte ikke Lombardiet Rundt, og jeg ved ikke, om det var planen, at han skulle holde sig væk, men jeg kunne ikke lide det. Det er noget lort. Det burde ikke ske med de penge, han tjener.

- (Alejandro red.) Valverde var syg for tre dage siden, men kørte alligevel Lombardiet Rundt og kom i top-ti. Det er klasse, siger Oleg Tinkov.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress