Af Ritzau - 06/04-16 14:48

Dansk løbsarrangør udelukkes efter forsøg på matchfixingDansk løbsarrangør udelukkes efter forsøg på matchfixing

Arrangør ville have Contador til at vinde et gadeløb i Aalborg i 2015. Nu er arrangøren dømt for matchfixing.

storybild

Alberto Contador cyklede sidste år i Aalborgs gader. (Billede: Free/Bonnerup Claus)

Jonas Mikkelsen, der arrangerede et gadecykelløb i august sidste år i Aalborg med deltagelse af blandt andre Alberto Contador, er idømt et års udelukkelse af Danmarks Idrætsforbunds (DIF) Matchfixingnævn.

Udelukkelsen træder i kraft omgående. Det oplyser DIF i en pressemeddelelse.

Løbsarrangøren ville købe flere af løbets ryttere til at sørge for, at Alberto Contador ville komme først over målstregen.

Derfor sendte han en mail til cykelholdet Team Riwals manager, hvor holdets ryttere blev tilbudt 1000 kroner for at køre om andenpladsen. Tilbuddet blev afvist, og i stedet blev Danmarks Cykle Union (DCU) orienteret om sagen.

- I forbindelse med sanktionsudmålingen anerkender nævnet, at der i et gadeløb som det foreliggende tilladeligt kan indgå et element af show eller paradekørsel.

- Dette forhold giver dog ikke nogen adgang til at aftale resultatet på forhånd, og det er en skærpende omstændighed, at tilbuddet herom fremsættes af løbsarrangøren, siger matchfixingnævnets formand, Torben Jessen, der deltog i vurderingen.

- På dette grundlag finder nævnet, at indklagede bør udelukkes i et år fra at kunne arrangere enhver form for idrætsbegivenhed under ethvert specialforbund under Danmarks Idrætsforbund.

Jonas Mikkelsen har tidligere forklaret, at han "ønskede at lave et show, hvor Alberto Contador havde hovedrollen," og hvor der ikke kunne spilles på resultatet.

Sidste punktum er måske ikke sat i sagen.

Onsdagens afgørelse kan ankes til DIF-idrættens Højeste Appelinstans inden for fire uger af Jonas Mikkelsen, matchfixingsekretariatet og DCU.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress