Af Ritzau - 13/05-16 10:50

Gudmundsson har haft OL-føler hos Thomas MogensenGudmundsson har haft OL-føler hos Thomas Mogensen

Landstræneren har forhørt sig om Thomas Mogensens OL-interesse, men playmakeren afviser en tur til Rio.

storybild

Thomas Mogensen (nummer 2) stoppede på landsholdet i 2014, og han vender ikke tilbage frem mod OL. (Billede: Scanpix/Lars Møller)

Danmarks landstræner i herrehåndbold, Gudmundur Gudmundsson, har haft lidt at tænke over, siden det i sidste uge kom frem, at playmakeren Rasmus Lauge på grund af en skade misser OL i august.

Landstræneren har blandt andet ringet til Flensburg-Handewitt-spilleren Thomas Mogensen, der stoppede på landsholdet i 2014. Det bekræfter spilleren over for TV 2 Sport.

33-årige Mogensen har dog ikke tænkt sig at vende tilbage i rødt og hvidt. Det kræver for meget tid.

- Jeg var godt klar over, da Lauge blev skadet, at mit navn nok ville poppe op igen, og det er det så også gjort. Og jeg har selvfølgelig også tænkt alting igennem. Men for mig handler det ikke kun om, at der er et OL lige om lidt.

- Det handler også om alt det, man skal deltage i op til et OL. Der venter jo for eksempel to VM-playoffkampe i juni, der også er vigtige. Jeg elsker jo at spille håndbold, men jeg elsker samtidig også kun at spille håndbold, når jeg har overskuddet til det, og det hele hænger sammen, siger han til tv-stationen.

Ved EM i januar var Mads Mensah det mest oplagte alternativ til Rasmus Lauge på playmakerpladsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress