Af Ritzau - 09/11-16 22:08

Nicklas Bendtner træner igen i NottinghamNicklas Bendtner træner igen i Nottingham

Den danske angriber kan øjne et comeback i Nottingham Forest, efter at han er tilbage på træningsbanen.

storybild

Nicklas Bendtner er på vej tilbage efter sin ankelskade. (Arkivfoto). (Billede: Reuters/Andrew Boyers)

Danske Nicklas Bendtner kan så småt øjne et comeback i Nottingham Forest i den næstbedste engelske række.

Angriberen har siddet ude med en ankelskade siden 14. oktober, da Nottingham Forest besejrede Birmingham 3-1.

Nu lysner det dog for Bendtner, der er tilbage på træningsbanen i det engelske.

- Jeg er på græs igen og laver øvelser, vrider og drejer for at se, hvad anklen kan. Det ser positivt ud, og det vigtigste er, at så længe, man er på græs, så er et comeback ikke langt væk.

- Forhåbentlig kan jeg holde mig fri af andre skader, få helet det her og gøre fremskridt, siger Nicklas Bendtner til klubbens hjemmeside.

Angriberen lagde op til et mål i opgøret mod Birmingham, og han erkender, at det var en stor nedtur at pådrage sig skaden.

- Jeg troede, den (anklen, red.) var brækket. Heldigvis var det ikke så galt, og jeg kan komme tilbage nu, og det har givet mig en masse selvtillid og tro.

Nicklas Bendtner scorede sit første mål for Nottingham Forest i 1-1-opgøret mod Fulham 27. september.

Danskeren håber snart at være tilbage i aktion på banen.

- I den kamp, hvor jeg blev skadet, da følte jeg, at vi var virkelig stærke, og det er en skam, at vi ikke fulgte det op, da det kunne have været et vendepunkt for os, siger Nicklas Bendtner.

Han skiftede til Nottingham Forest i begyndelsen af september efter at have været uden kontrakt siden april.

Nicklas Bendtner spillede senest for det danske landshold i november i fjor.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress