Af - 26/07-15 19:39

GALLERI: Det bedste fra årets løb – Touren fra A til ÅGALLERI: Det bedste fra årets løb – Touren fra A til Å

Kig tilbage på årets Tour de France - fra a til å i dette billedgalleri.

Bildstrecke im Grossformat »
MTN-Qhubeka var første sydafrikanske hold i Tour de France, og selvom mandskabet kom med på et wildcard, så vandt de en etape, da Stephen Cummings triumferede på 14. etape. Her ses Merhawi Kudus, som hilser på nogle medrejsende tour-fans. Brostenspavéer. Løbets 4. etape stod på en mini-udgave af Paris-Roubaix med 13,3 kilometer brosten. Rytterne kom igennem alle syv frygtede pavéer, og det var den tyske enkeltstartsspecialist, Tony Martin fra Etixx-Quickstep som triumferede på klassiker-etapen foran Chris Froome. Politiet i Paris åbnede ild mod en bil, som forsøgte at køre gennem en barrikade før starten på 21. og sidste etape i touren. Køretøjet forlod gerningsstedet, og ingen kom til skade. På ruten blev Froome hyldet som tour-vinder med champagne og selfies på vejen til Paris. André Greipel løb med etapesejren i Paris. Det er seks år siden, at en dansker vandt en etape i Tour de France. Det var Nicki Sørensen tilbage i 2009, men Michael Valgren, Lars Bak og Jakob Fuglsang kunne ikke slutte sejrstørken. Vi måtte nøjes med Fuglsangs fine andenplads på 12. etape. Den pensionerede tysker, Didi Senft, bedre kendt som Djævlen, var igen i i hopla på de franske landeveje, hvor han animerede rytterne frem mod mål med den ikoniske trefork. Det tænker Fuglsang, når han rammer asfalten. Den uheldige silkeborgenser forsøgte at gamble mere i årets tour, men styrtede hele tre gange i løbet og fik skrammer i ansigtet, hul i knæet og rifter på albuen. Av. Fuglsang blev nummer 23 i det samlede klassement. Den stærke tyske supersprinter, André Greipel, med kælenavnet 'Gorillaen fra Rostock', vandt hele fire etapesejre. Det var blandt andet takket være en godt kørende Lars Bak på Lotto Soudal-holdet, som kørte ham i de rigtige positioner på de flade etaper. Det var et imponerende skue på 19. etape, hvor rytterne klatrede op af kategori 2-stigningen Lacets de Montvernier, som betyder snørrebånd. Det var første gang, at feltet skulle cykle op af dette bjerg, som flere kaldte for en miniudgave af det berygtede bjerg, Alpe d'huez. Det røde angrebsnummer tilfaldt sjældent Tinkoff-Saxos slovenske superstjerne, Peter Sagan, men manden i den grønne trøje var ualmindelig flittig til at komme i udbrud. Desværre for ham gik han hele fem gange glip af en etapesejr, hvor han endte som nummer to. Den spanske bjergklatrer, Joaquim Rodriguez, fejrede triumfen på 12. etape, som havde mål på Plateau de Beille, på behørig vis. Katusha-rytteren, som her fik sat Jakob Fuglsang og henvist danskeren til andenpladsen, vandt også løbets tredje etape. Franske Warren Barguil fra Giant-Alpecin var ved at ko-llidere med en flok køer som var ved at krydse den smalle vej på nedkørslen af Tourmalet-bjerget på 11. etape. Rytteren undveg lige nøjagtigt køerne, mens han kørte omkring 60 kilometer i timen. Derudover skulle Paolini fra Katusha nok have gemt kokainen til efter Touren... Han blev testet positiv og smidt på porten efter 7. etape. På flere af etaperne i Pyrenæerne var der så mange mennesker, at rytterne havde svært ved at kommunikere med hinanden og med sportsdirektørerne i bilkortegen, på grund af den enormt store menneskemængde. Jakob Fuglsang blev kørt ned bagfra på 18. etape med 40 kilometer til mål, da han forsøgte at hale ind på Romain Bardet, som netop havde indledt et angreb. Astana-rytteren fik kæmpet sig op på sadlen og fightede sig heroisk til en femteplads på etapen. Det er nu, det sker. Lige nu! Rolf Sørensens yndlingsord på TV2, når han kommenterer på løbets udvikling – her og nu. Så er man heldigvis ikke i tvivl om, hvornår angrebene finder sted. Igen i år var Rolf med på motorcykel live fra bjergetaperne, og her holdt han danskerne helt op til date. Tak! Alberto Contador ville skrive historie ved at vinde både Giro d'Italia og Tour de France samme år, som den første nogensinde. Tinkoff-Saxos kaptajn var dog udbrændt og ikke i stand til at true Chris Froome i den gule trøje. Contador erkendte efter 16. etape, at han nok ikke vil forsøge sig med det projekt igen. Næste år fokuserer spanieren derfor på Tour de France og OL i Rio. Danske Jakob Fuglsang fra Astana bejlede til bjergtrøjen, men i sidste ende vandt Chris Froome den polkaprikkede tricot foran Movistars Nairo Quintana. Froome fik i alt 119 point, mens Fuglsang fik skrabet 64 point sammen. Movistars colombianske klatrer, med det spøjse kælenavn 'Scarabæ', endte på andenpladsen – kun overgået af manden i den gule trøje. Rytteren vandt den hvide ungdomstrøje, og bragte spænding på næstsidste etape op af Alpe d-Huez, da han kom i mål ét minut og 20 sekunder før Chris Froome, men Quintana manglede ét minut og 12 sekunder for at overhale Froome i klassementet. Chris Froome ligner ifølge Brian Holm komikeren Frank Hvam på en racercykel, fordi han sidder så grimt på cyklen med albuerne helt ude til siden. Bedøm selv i ovenstående billede. En spansk elegantier er briten måske ikke, men han havde gode bjergben. Peter Sagan fra Tinkoff-Saxo havde overskud på vejene, men også til interviews og i rampelyset, hvor han leverede flere sjove indspark. Slovakken slog sig selv på brystet som et kampråb, og han drillede Chris Froome, som åbenbart ikke havde sat sin kasket rigtigt på. Touren har på verdensplan fået flere fans, bortset fra i Frankrig, hvor interessen er faldende. Danskerne er til gengæld den befolkning i norden, som elsker Tour de France mest. Chris Froome og Sky-holdet leverede en frygtindgydende indsats og satte alle til vægs, men magtdemonstrationen var særdeles upopulær. Kaptajnen fik urin kastet på sig af en tilskuer, forsøgt spyttet på – og flere gange buhet af på de franske landeveje. Tour-novicen Michael Valgren fra Tinkoff-Saxo kæmpede for at nå helt til Paris, men sygdom fik ram på den 23-årige dansker, der tårevæddet måtte stå af cyklen på 19. etape, hvor han blev hægtet af lige fra start. Froomes uortodokse cykelstil skyldes blandt andet, at han konstant holder øje med sit watt-tal. Efter 10. etape, hvor briten vandt, fremlagde Sky hans tal som lå på 5,78 w/kg., hvilket er markant lavere end i Lance Armstrongs storhedstid – der dengang lød på 6,6 w/kg. Tallet siger noget om, hvor meget kraft per kilo kropsvægt, som der bliver omsat i pedalerne. De 198 startende ryttere havde i dette års tour alle en lille GPS-sender på cyklen. På den måde kom seerne tættere på udøverne med mere præcise informationer om tidsforskelle og hastigheder på etaperne. Derudover er Touren også altid god for den obligatoriske Tour De France-lur... Det var ekstremt varmt mange af dagene. Lars Bak og Jakob Fuglsang fortalte, at de måtte hælde 12-14 flasker koldt vandt i hovedet for at køle kroppen ned. Det var desuden populært blandt rytterne at gå i isbad efter etaperne for bedre at kunne restituere. Obelix nyder touren på toppen af en campingvogn. Det vides ikke, hvor bautastenen, Asterix eller Idefix er henne, men synet er enormt graciøst. Chris Froome var så suveræn, at det næsten spolerede løbets spænding. Der gik ikke mange dage før de tre andre forhåndsfavoritter var sat med noget der mindende om æg, og det huede bestemt ikke de stolte franskmænd – og det generede også flere danske Tinkoff-Saxo-fans. Vi fik dog spænding i løbet på sidste bjergetape, hvor Quintana fik rystet Froome, men angrebet kom alt for sent til for alvor at ændre på klassementet. Franskmændene fik bagstaveligt talt baghjul i årets tour, hvor klassements-håbene Jean-Christophe Péraud og Thibaut Pinot end ikke kom i top-10. Landsmændene Romain Bardet og Pierre Rolland sluttede dog i top-10, men ingen franskmænd kom på podiet. Sidste år var hele to franskmænd på podiet med en 2. og 3.-plads. Mange ryttere styrtede i årets tour, og hele to ryttere i den gule trøje, Tony Martin og Fabian Cancellara, måtte forlade touren, mens de var nummer ét i løbet. Hele 38 ryttere udgik af dette års Tour de France, hvilket var fire ryttere mere end i 2014. Der var altså masser af dramatik i årets tour!

3.360 kilometer har cykelrytterne lagt bag sig, og de har nu krydset målstregen på ikoniske Champs-Élysées i Paris, hvor André Greipel vandt.

Dermed er verdens største cykelløb – Tour de France – anno 2015 slut.

LÆS OGSÅ: Medier: Politi åbner ild mod bil i Paris ved tour-finalen

Chris Froome har længe været sikker til at vinde den gule trøje, men her sætter vi fokus på alt det andet, der er sket i de sidste tre uger på og uden for de franske landeveje.

Klik dig igennem galleriet øverst og få et gensyn med året, der gik. Fra a til å.

LÆS OGSÅ: Sidste års vinder fik hævn på tourens hårdeste etape

LÆS OGSÅ: Danske Michael Valgren er udgået af Tour de France


LÆS OGSÅ: Enige eksperter: Dansk sejrstørke slutter snart!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress