Af - 15/12-15 10:57

Her er Caroline Wozniackis store mål for 2016Her er Caroline Wozniackis store mål for 2016

Caroline Wozniacki glæder sig til de fire grand slam-turneringer næste år, men der er en turnering, hun ser mere frem til.

Bildstrecke im Grossformat »

2016 er et OL-år, og derfor rykker Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open et hak nedad på Caroline Wozniackis liste over målsætninger efter nytår.

- Jeg glæder mig selvfølgelig til de fire grand slams I 2016, men jeg glæder mig især til OL i Rio. OL er kun hvert fjerde år, og det er bare en helt speciel oplevelse. Der er en helt fantastisk stemning og team spirit, som jeg ikke oplever i min dagligdag, siger den danske tennisspiller til magasinet Idrætsliv, som bliver udgivet af Danmarks Idrætsforbund.

Hun satser hele butikken på, at hun kan få en OL-medalje med sig hjem fra Rio.

- Jeg har jo været med to gange før, og denne gang er det helt sikkert et stort sportsligt mål for mig at vinde en medalje.

I 2008 i Beijing tabte den dengang 18-årige Caroline Wozniacki til den senere guldvinder Elena Dementieva, og i 2012 var hun uheldig med at rende ind i Serena Williams i kvartfinalen.

Men denne gang skal det være!

- Det bliver en helt anderledes Caroline end de andre gange. Jeg har meget mere erfaring end tidligere, og så er jeg selvfølgelig blevet ældre og har lært en masse. Jeg har prøvet rigtigt meget i min karriere. Derudover ved jeg hundrede procent, hvordan det er at være t lOL, og derfor tror jeg også på, at en medalje er mulig, siger hun.

- Jeg har været nummer et i veden, jeg har vundet over alle de andre spillere, der kommer til OL-turneringen, så jeg tror på mig selv. Selvfølgelig handler det om, at alt skal flaske sig i sådan en turnering, men jeg går selvfølgelig efter det bedst mulige resultat, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress