Af Ritzau - 08/08-16 16:23; Opdateret: 08/08-16 16:56

Dansk roduo direkte i OL-semifinalen: En stor lettelseDansk roduo direkte i OL-semifinalen: En stor lettelse

Anne Lolk og Juliane Elander er klar til semifinalerne i letvægtsdobbeltsculler efter et flot heat.

storybild

Juliane Elander og Anne Lolk er semifinaleklar i letvægtsdobbeltsculler ved OL i Rio. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Der var opmuntring i vandet, da de to danske roere Anne Lolk og Juliane Elander mandag bookede en direkte billet til semifinalerne i letvægtsdobbeltsculler ved OL i Rio.

Her var danskerne oppe imod fire andre både, og den danske sluttede på andenpladsen efter den kinesiske båd. Dermed undgik de to danske roere at skulle ud i et opsamlingsheat.

- Vi vidste, vi havde fået det svære indledende heat med fem hold, der kunne give os kamp til stregen. Det er selvfølgelig en lettelse at være videre. Vi sad godt, og kineserne stak ikke fuldstændig af, og vi havde stadig fornemmelse af dem, siger Juliane Elander.

De to danskere endte med at kæmpe hårdt mod kineserne Huang Wenyi og Pan Feihong om sejren.

Den danske båd var med fremme fra start og lå på andenpladsen efter de første 500 meter, hvor de var skarpt forfulgt af den amerikanske båd med Devery Karz og Kathleen Bertko.

Herefter trak danskerne fra og sikrede den direkte semifinaleplads i sikker stil.

- Specielt op over midterstykket fik vi godt drev i båden og fik den sendt godt afsted. Vi har taget meget af det gode med, som vi har arbejdet med i træningslejren, siger Juliane Elander.

Nu venter en semifinale på onsdag, der ifølge den danske duo bliver lige så hård, som en finale.

- Vi ved, det bliver benhårdt, og vi har vidst hele tiden, at det bliver tæt. Der er otte hold, der alle er medaljekandidater, siger Juliane Elander.

Anne Lolk og Juliane Elander Rasmussen skulle have roet deres indledende heat søndag, men her blev al roning aflyst og udsat på grund af kraftig vind.

- Det var selvfølgelig frustrerende, at vi havde sat os op til at ro, og så fik vi at vide, at det skulle vi ikke alligevel. Man bliver helt træt, men jeg synes, vi har været gode til at tænde og slukke, siger Anne Lolk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress