Af - 12/04-16 11:08

Sagde nej til millionerne: Nu er han lykkelig og 'fattig'Sagde nej til millionerne: Nu er han lykkelig og 'fattig'

Lasse Vibe sagde nej til Kina og flere millioner end han kunne bruge: 'Jeg traf det rigtige valg. Må bare leve med, at jeg er fattig.'

storybild

Lasse Vibe siger selv, at han fik et boost af at blive udtaget til landsholdet i Åge Hareides første kampe. (Billede: Polfoto)

Med fem mål i tre kampe har Lasse Vibe fundet tilbage til den form, der for et år siden gjorde, at en stenrig kinesisk klub ville forgylde ham med – efter sigende - 60 millioner danske kroner for to års tjeneste.

Lasse Vibe er glad for, at han takkede nej til alle millionerne og i stedet valgte Brentford i The Championsship i England.

- Jeg har fået alt det, jeg gik efter. Det er en utroligt fed liga at spille i, siger han


LÆS OGSÅ: Dansk landsholdsangriber brillerer med to mål i England

- Det er ægte fodbold! Det er ikke alle kampe der er i tv, så folk er nødt til at komme på stadion. Og det er ikke fordi det er glamourøst, men for at støtte holdet. Og det giver en god stemning, at det ikke kun er hjemmeholdet og de store klubber, der har mange fans til kampene, siger han og fortæller om en episode for nyligt, hvor Boltons fans drillede ham med hans hårpisk, der gør, at han minder om West Hams Andy Carroll:

- De sang 'you're just a shit Andy Carroll', og så 30 sekunder senere, kom der et indlæg, som jeg headede ind. Det passede lige med, at jeg kunne gå rundt om målet nede ved Boltons fans, og det syntes de vist, at det var meget sjovt, griner han.


LÆS OGSÅ: Lasse Vibe dobbelt målscorer i Brentford-sejr

- Så begyndte vores fans at synge 'he's just a shit Andy Carroll', så begyndte Boltons fans at råbe 'he's just a good Andy Carroll', og så kørte den derfra. Senere misbrugte jeg en chance, og så var jeg 'shit' igen, fortæller han med et grin.


Og det er blandt andet sådan nogle historier, der gør at han er glad for livet som fodboldspiller lige nu.

LÆS OGSÅ: Indskiftet Vibe åbner ballet i vigtig Brentford-sejr

- Selv hvor resultaterne har været svingende, har jeg følt, at jeg hele tiden er kommet hjem til en familie, der trives. Det havde jeg måske ikke fået, hvis jeg var taget til Kina eller Rusland. Det har bare bekræftet mig i, at jeg traf det rigtige valg, siger han.

- Så må jeg leve med at være fattig, tilføjer han med et tørt grin.

LÆS OGSÅ: Lasse Vibe affinder sig med jokerrolle på landsholdet

LÆS OGSÅ: Bendtner blev vraget - men afløserne mangler mål

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress