Af Ritzau - 14/08-16 17:07; Opdateret: 14/08-16 18:50

Kenyaner vinder varmt OL-maratonløb i RioKenyaner vinder varmt OL-maratonløb i Rio

Jemima Sumgong lagde konkurrenterne bag sig på de sidste kilometer af kvindernes maraton i ved OL.

storybild

Jemima Jelagat Sumgong var hurtigst i kvindernes OL-maraton. (Billede: Scanpix/Fabrice Coffrini)

Kenya vandt en dobbeltsejr, men får kun én medalje i kvindernes OL-maratonløb i Rio, hvor Jemima Jelagat Sumgong endte som den store triumfator.

På en bagende varm dag i Rio var Sumgong hurtigst på de godt 42 kilometer og kunne spæne op mod målstregen på stadionet Sambódromo efterfulgt af en anden kenyaner Eunice Kirwi, der nu stiller op for Bahrain. Vindertiden lød på 2 timer og 24,04 minutter.

Med godt fem kilometer igen var en førergruppe på syv løbere blevet reduceret til tre med Sumgong, Kirwi og Mare Dibaba fra Etiopien, og det stod klart, at de tre skulle fordele medaljerne imellem sig.

Sumgong forsøgte konstant at ryste konkurrenterne af, og mod slutningen lykkedes det først at få distanceret Dibaba, der hjælpeløst måtte se til, mens guldet og sølvet gled hende af hænde.

Siden måtte også Kirwi opgive at følge med, og Sumgong kunne krydse målstregen med et ni sekunders forspring. Dibaba kom ind på tredjepladsen yderligere 17 sekunder efter.

Bedste dansker blev Jessica Draskau-Petersson som nummer 40 i tiden 2 timer og 36,14 minutter - altså over 12 minutter efter vinderen. Resultatet var det bedste for Danmark ved OL siden 1984.

Løbets anden dansker, Anne Holm-Baumeister, sluttede som nummer 55 i tiden 2 timer og 39,49 minutter.

Der blev i øvrigt skrevet OL-historie, da tre estiske trillinger stillede op i samme konkurrence. Det er aldrig sket tidligere, at trillinger konkurrerer i samme kategori ved et OL.

Det var dog kun to af søstrene, der fuldførte. Lily Luik blev nummer 97, Laila sluttede på 114.-pladsen, mens Liina udgik undervejs.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress