Af - 10/03-16 15:55

Bendtner blev vraget - men afløserne mangler målBendtner blev vraget - men afløserne mangler mål

Nicklas Bendtners afløsere vælter sig ikke i mål, men Åge Hareide forsvarer dem: - Jeg vil snakke dem op, siger han.

Bildstrecke im Grossformat »

Onsdag udtog Åge Hareide sit første landshold. Deriblandt fire angribere. Men ikke Nicklas Bendtner. Se hvor mange (eller hvor få) mål, de forskellige angribere har scoret. Og se hvilken kandidater, der ikke blev fundet plads til her i galleriet.

Formsvage Nicklas Bendtner blev vraget til Åge Hareides trup til kampene mod Island og Skotland. Det var vel forventet, men hvem skal så score målene for Danmark?

Det skal fire offensivspillere, som tilsammen har scoret fire landskampsmål i 51 kampe: Yussuf Poulsen, Nicolai Jørgensen, Lasse Vibe og Martin Braithwaite

LÆS OGSÅ: Bendtner droppet af Hareide: - Det er vemodigt

Ikke ligefrem skræmmende navne, når det gælder den ædle kunst at afgøre fodboldkampe på højeste niveau. Men der er den nye landstræner uenig i:

- Jeg bliver træt, når man siger, at ingen i Danmark kan lave mål. Vi må ændre det. Jeg vil snakke det op og ikke snakke det ned, lød det efter landsholdsudtagelsen fra Åge Hareide, som et kort øjeblik glemte den hyggelige tone - som for at understrege, at de angribere, han har udtaget, bestemt besidder solide målscorerkvaliteter.

LÆS OGSÅ: Landstræneren: Det er synd for Brøndby - og for Frank

- Vibe var topscorer i Sverige. Han løber i dybden og laver mål. Jørgensen har lavet mål i to ud af to og en halv kampe for FCK. Han har speed. Men han skal bare arbejde videre med at lave mål. Og Yussuf har fart og kraft. Det skal han lære at bruge, lød forsvarstalen.

Angriberkvarteten skal nu ind kæmpe om at udfylde hullet fra landsholdets topscorer Bendtner.

LÆS OGSÅ: Hareide: Landsholdet har mange målscorere

Det kan ifølge den taktisk fleksible landstræner ske enten i et decideret angrebsmakkerpar i en 4-4-2- eller 3-5-2-formation eller med en enkelt spidsangriber suppleret med offensive kanter i en 4-3-3-formation.

I galleriet herover kan du se, hvor mange - eller få - mål, de fire angribere har scoret. Og se også hvem - udover Nicklas Bendtner - Hareide har set bort fra til sin første landsholdstrup.

LÆS OGSÅ: Hareide holder øje med Fischer, Sisto og Duncan

LÆS OGSÅ: Bendtner drillet på Twitter: Sagde også nej til...

LÆS OGSÅ: Hareide kan mærke Bendtners lyst til landsholdet

LÆS OGSÅ: Åge Hareide har flere kaniner i første landsholdstrup

LÆS OGSÅ: Hareide udvider med testkamp mod Liechtenstein

LÆS OGSÅ: Hareide vrager Bendtner - men Agger er med

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress