Af - 27/04-16 13:10

Tyve stjal Tour-værts cykler: - Jeg er trist og hidsigTyve stjal Tour-værts cykler: - Jeg er trist og hidsig

TV 2's Tour de France-kommentator skriver rasende Facebook-opdatering efter indbrud i sit hus.

storybild

Dennis Ritter (tv.) i selskab med sine medkommentatorer på Tour de France, Rolf Sørensen og Jørgen Leth. (Billede: Bonnerup Claus)

TV 2's faste cykelkommentator, Dennis Ritter, som siden 2007 har kommenteret Tour de France, er forståeligt nok i særdeles dårligt humør.

Tyve har nemlig brudt ind i hans ejendom og stjålet hans cykler.

- Forleden nat var der endnu engang ubudne gæster i min ejendom. Som målrettet gik efter mit depotrum og mine cykler. Desværre med fuldt udbytte. Det har efterladt mig trist, frustreret - til tider hidsig - men det meste af tiden bare hamrende ked af det, skriver den 44-årige kommentator i en Facebook-opdatering.

LÆS OGSÅ: Urene Rolf i Hall of Fame: Hyldest vækker undren

Nu vil han tage konsekvensen af indbruddet og simpelthen droppe sin elskede hobby, som han blandt andet dyrker ved at prøvekøre enkelte Tour-etaper med medkommentator Rolf Sørensen.

- For det betyder enden på en elsket livsstil. Jeg tør ikke længere have cykler stående. Fordi folk i det her land ikke kan opføre sig ordentligt og lade andres ting være i fred. Det er bare ikke i orden, at man skal se sig nødsaget til at træffe en sådan beslutning. 

I stedet for cyklingen vil den populære tv-vært kaste sig over andre motionsformer, som ikke kræver, at man har dyrt udstyr stående i sit hjem.

LÆS OGSÅ: Champs-Elysees bliver til gågade i fransk kamp mod smog

- Jeg synes fandeme, jeg knokler hårdt for mine ting, opfører mig ordentligt overfor alle og prøver det bedste jeg har lært, at være et godt menneske. Og jeg elsker at cykle. Men det slutter her, skriver han.

- Det bliver løbetræning og rulleski fremover. Og ekstra alarmer, overvågning og maksimal sikkerhed. Det er ikke i orden. Men det er realiteterne.

Vi har været i kontakt med Dennis Ritter, men han ønsker ikke at medvirke i artiklen.

Dennis Ritter er færdig med at cykle, efter at tyve er stukket af med hans cykler.(Bild: Polfoto)

LÆS OGSÅ: Hjertefejl får Tinkoff-stjerne til at stoppe karrieren

LÆS OGSÅ: Tinkoff: Vi kører for Valgren og Kreuziger

LÆS OGSÅ: Semiklassiker indleder kampen mod mekanisk doping

LÆS OGSÅ: Seier om nyt Riis-projekt: Vil tjene penge på cykling

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress