Af Ritzau - 04/06-16 19:58

Thomas Müller scorer i Tysklands sejr over UngarnThomas Müller scorer i Tysklands sejr over Ungarn

De tyske fodboldstjerner havde lørdag aften ikke de store problemer med at besejre Ungarn i en EM-testkamp.

storybild

Den tyske fodboldspiller Thomas Müller scorede et enkelt mål for Tyskland, som vandt 2-0 i EM-generalprøven over Ungarn. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Kai Pfaffenbach)

Tyskland vandt lørdag aften en komfortabel sejr på 2-0 i en testkamp hjemme over Ungarn, da EM-formen blev pudset af i den tyske by Gelsenkirchen.

I første halvleg lavede Ungarns forsvarsspiller Adam Lang et selvmål fem minutter før pausen, så Tyskland kom foran 1-0.

Og efter lidt over en times spil fordoblede Bayern München-stjernen Thomas Müller føringen til 2-0, så tyskerne kunne spadsere sejren hjem i den sidste halve times tid.

Thomas Müller blev skiftet ud seks minutter efter sin scoring, så den vigtige offensivspiller ikke overanstrengte sig inden fodbold-EM.

Det var Tysklands sidste EM-testkamp inden slutrunden i Frankrig, som går i gang i næste uge.

EM begynder helt præcist på fredag med premierekampen mellem værtsnationen Frankrig og Rumænien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress