03/01-16 16:32

Hiddink snupper første sejr på Chelsea-bænkenHiddink snupper første sejr på Chelsea-bænken

Guus Hiddink og Chelsea vandt ude over Crystal Palace og er midt i en stime på fire kampe uden nederlag.

storybild

Chelsea og Oscar, Diego Costa og Pedro sejrede med 3-0 over Crystal Palace. (Billede: Polfoto/AP/Kirsty Wigglesworth)

Siden José Mourinho blev fyret som Chelsea-manager, har holdet ikke tabt. Det er blevet til fire fodboldkampe uden nederlag - to sejre og to uafgjorte opgør i Premier League.

Søndag endte det med en sikker 3-0-sejr ude over Crystal Palace, og det var den første sejr med Guus Hiddink siddende på trænerbænken i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Tidligere Liverpool-flop sænker Klopps tropper

Hiddink var også ansat som Mourinhos afløser, da Chelsea slog Sunderland med 3-1 i december, men hollænderen overværede opgøret på tribunen, mens assistenten Steve Holland varetog træneransvaret i den kamp.

Det er derefter blevet til to uafgjorte kampe, siden Hiddink fysisk har styret Chelsea-bænken. Det endte 2-2 hjemme mod Watford og 0-0 ude mod Manchester United i de to kampe.

Willian var endnu engang skarp for Chelsea. (Bild: Polfoto/AP)

LÆS OGSÅ: Schmeichels chef giver spillere lov til at nytårsfeste

Søndag viste Chelsea lidt af tidligere tiders klasse, og spillerne udstrålede langt mere energi og gejst end i den seneste tid under Mourinho.

Det gav bonus efter en halv time, da Chelseas stjerneangriber Diego Costa lavede en smart skudfinte og i stedet assisterede Oscar til en nem 1-0-scoring. Herfra stod der Chelsea på det meste.

LÆS OGSÅ: Liverpool tilføjer Leicester første udebanenederlag

Efter en times spil fordoblede kantspilleren Willian føringen med et brag af et langskud, inden Costa selv cementerede sejren med målet til 3-0 fra tæt hold.

Med sejren kravler Chelsea forbi Bournemouth og Norwich og op på en placering som nummer 14 med 23 point efter 20 kampe. Crystal Palace er nummer syv med 31 point.

69-årige Hiddink er ansat som midlertidig manager i Chelsea i resten af denne sæson. Han var også midlertidig manager i 2009, hvor han blandt andet vandt FA Cuppen med London-klubben.

LÆS OGSÅ: United-profil: Stemningen var værst under Moyes

LÆS OGSÅ: Watford besejrer nemt Liverpool efter målmandsdrop

LÆS OGSÅ: Knap halvvejs er Schmeichel og co. to point fra sæsonmål

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress