Af Ritzau - 31/05-16 17:01

Topseedede kvinder falder sammen i fransk regnmareridtTopseedede kvinder falder sammen i fransk regnmareridt

Både Agnieszka Radwanska og Simona Halep smed føringer væk efter regnvejrsafbrydelser i French Open.

storybild

Andenseedede Agnieszka Radwanska gik helt kold efter regnvejrspause i French Open og måtte lade livet i fjerde runde. (Billede: Scanpix/Philippe Lopez)

Blæst, regn og afbrydelser kan gøre det svært for selv de bedste tennisspillere, og det blev atter bevist tirsdag i French Open, hvor to af de højest seedede kvinder røg ud trods føringer inden regnvejrsafbrydelser.

Andenseedede Agnieszka Radwanska røg ud til Tsvetana Pironkova i tre sæt, mens sjetteseedede Simona Halep måtte lade livet til Samantha Stosur i to sæt.

Især Radwanska var ude i et regulært kollaps i sin kamp, der blev afbrudt søndag, hvilket delvist også skyldtes en lille skade i håndleddet.

Polakken havde vundet første sæt med 6-2 og førte 3-0 i andet mod Pironkova, men tirsdag gik det helt galt for Radwanska.

Pironkova tog de første ti partier efter regnvejrsafbrydelsen, hvilket banede vejen for en sejr på 2-6, 6-3 og 6-3.

Rumæneren Halep førte 5-3 i første sæt mod den tidligere French Open-finalist Samantha Stosur, da deres opgør blev afbrudt på grund af regn, og ved spillets genoptagelse var australieren stærkest.

Hun brød tilbage og tvang første sæt ud i tiebreak, som hun vandt hele 7-0, inden hun tog andet sæt med 6-3.

Dermed er Pironkova og Stosur klar til kvartfinalen på gruset i Paris.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress